Afskaf så blasfemiparagraffen

Forbuddet mod at tale grimt om guder og religiøse tekster har været en del af den danske straffelov siden 1866. Men nu kan det være slut med at se nogle skrifter betragtes som mere hellige end andre.

Paragraffen i Straffeloven kaldes populært for ”Blasfemiparagraffen” og den er lige nu til debat i Folketinget. Fredag den 2. juni er der berammet tredjebehandling af et lovforslag om en afskaffelse af paragraffen. Lovforslaget (L170) er stillet af Enhedslisten.

Blasfemiparagraffen blev aktualiseret med en sag fra Nordjylland i år, hvor en mand har brændt Koranen af, filmet det og offentliggjort videoen. Ingen er dog kommet til skade.

Når Danmark ikke for mange år siden har afskaffet blasfemiparagraffen skyldes det både drillerier mellem de politiske partier og tilfældigheder. Argumenterne er primært mellem traditionalisme overfor modernisme –  ytringsfrihed over for beskyttelse af religiøse følelser.

Danmark står i dag stadig i samme gruppe af lande, som fastholder, at man ikke må spotte nogen guder eller hellige skrifter, og dermed er vi i samme gruppe som fx Saudi Arabien, Yemen, Iran, Afghanistan, Pakistan, Rusland og Indonesien. Det er lande hvor blasfemilove bruges mod minoriteter og mod politiske og religiøse dissidenter. Det er love der med religiøse argumenter krænker mindretal i landenes befolkninger.

En gruppe underskrivere opfordrer i et debatindlæg i Politiken 31. maj Folketingets 179 politikere til at stemme for Enhedsli

stens forslag om at afskaffe blasfemiparagraffen. Blandt underskriverne er der både internationale og danske folk, der arbejder for ytringsfrihed og mod religiøse doktriners indflydelse på samfundene, bl.a. Andrew Copson, som er præsident for IHEU, den internationale humanistiske bevægelse.

Læs deres mange argumenter her.

Fra filmen “Life of Brian” af Monty Pyton, som også af mange blev opfattet som blasfemisk.

Humanistisk Samfund mener, at fri og åben debat i vores samfund er vejen til at forstå hinanden bedst muligt, og at hadefulde ytringer skal reguleres ens, uanset om de skyldes religion, etnicitet, seksualitet eller andre tilhørsforhold til en gruppe i samfundet. Derfor mener vi, at racismeparagraffen er den paragraf i Straffeloven, som vi må beskytte mindretal med.

Vi mener ikke der findes emner, man ikke kan diskutere åbent og ærligt i et moderne demokratisk land.

 

Straffelovens ordlyd

Straffelovens paragraffer har ikke titler men numre. Ofte får de derfor et mere folkeligt navn, så alle ved at de taler om samme lovgivning.

§ 140 ”Blasfemiparagraffen”

Den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Historisk oversigt over sager i Danmark

§ 266 b ”Racismeparagraffen”

Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Historisk oversigt i Danmark

  • 1938: Der fældes dom over en gruppe nazister, der har omdelt løbesedler, der tager Talmud (kommentarer til toraen), til indtægt for at legitimere jøders overgreb på ikke-jødiske piger. På grund af denne dom blev straffelovens § 266b indført året efter. Den kaldes i dag i folkemunde i dag for ”Racismeparagraffen”.
  • 1946: Et par, der havde taget præstekjoler på og døbte en dukke, blev dømt og fik en bøde. Dette er den seneste gang, at nogen er blevet dømt under blasfemiparagraffen.
  • 1971: DR frifindes for blasfemi efter at have vist trubaduren Trilles fremførelse af Jesper Jensens sang “Øjet”. I den sang gøres gud til en gammel mand, der aldrig har fået nok sex.
  • 1973-89: Jens Jørgen Thorsen prøver at lave en film om Jesus. Manuskriptet granskes for overtrædelser af blasfemiparagraffen. Thorsen får først udbetalt en lovet statsstøtte i 1989. Der bliver aldrig anlagt sag.
  • 2003: Katolik i Vordingborg anmelder Kvickly for blasfemi, efter at supermarkedskæden har haft klip-klap-sandaler til salg med motiver af Jesus og jomfru Maria på sålerne.
  • 2004: DR bliver politianmeldt for blasfemi og hetz efter at have vist Theo van Goghs kortfilm “Submission”. Ingen sag.
  • 2005: Jyllands-Posten offentliggør 12 tegninger af profeten Muhammed. Avisen anmeldt for blasfemi og racediskrimination, men der rejses ikke sag.
  • 2005: DR anmeldes for “for at udsende dødstrusler og blasfemi mod kristne”. Anledningen er en udsendelse om et heavy metal-band. I deres øvelokale står der bl.a. “Dræb de kristne” som graffiti .
  • 2006: Rigsadvokaten afgør at Jyllands-Postens Muhammed-tegninger ikke er blasfemi. Afgørelsen var, at der ikke forelå en overtrædelse af de nævnte regler i straffeloven.
  • 2017: Anklagemyndigheden rejser sag om 42-årig mand fra Nordjylland, der har afbrændt en koran i sin baghave og i 2015 delt en video på Facebook af afbrændingen

Kilde på historiske data: Wikipedia