Ceremonier
Alverdens kulturer højtideligholder på forskellig vis de samme fire markante livsovergange: fødsel, pubertet, bryllup og død. Det er vigtigt at markere overgangene, også for mennesker, der ikke tror på nogen gud, og derfor ikke ønsker religion i deres liv.
Humanistisk Samfund forestår derfor ceremonier ved de fire store overgange i vores tilværelse. De gør det muligt at være fælles om og sætte ord på de følelser, der knytter sig til store forandringer i tilværelsen. Ceremonierne er smukke, højtidelige og personlige.
Vores ceremonier er baseret på et humanistisk livssyn. Det er centralt i humanismen, at ethvert menneskes liv har værdi, og at vi indgår i fællesskaber, hvor vi skal udvise forståelse og omsorg overfor andre. Kærlighed, respekt og ligeværd er derfor centrale værdier i ceremonierne.
Ceremonier