Humanistisk Konfirmation

Klik her for at se Humanistisk Konfirmation på Facebook

Humanistisk Konfirmation konfirmander

Humanistisk konfirmation er et tilbud til unge, som ønsker at markere at de befinder sig i overgangsfasen fra barn til voksen med et kursus i livssyn og etik på et humanistisk grundlag.

Kurset afsluttes med en højtidelig og værdig ceremoni.

Målsætningen for kurset er at styrke de unges evne til selvstændig tænkning og etisk handling ved at fremme

  • indsigt i egne oplevelser, handlinger og adfærd
  • evne til refleksion og til at stille kritiske spørgsmål
  • bevidsthed om livssyn
  • evne til omtanke, respekt, tolerance og til at tage ansvar.

Kursus og Ceremoni

Gennem en blanding af samtaler og gruppearbejde diskuteres værdier og normer på konfirmationskurset. Konfirmanderne forbereder også et indslag til den afsluttende ceremoni.
Kurset er tilrettelagt sådan at de unge er aktive og bruger en masse tid på at debattere med hinanden. Der er altså ikke tale om lange foredrag og tests.

I maj afholdes en smuk og højtidelig ceremoni, hvor de unge og deres familie deltager, og festdagen kan så efterfølgende markeres med en fest i hjemmet.

Praktisk og pris

I 2012 har Humanistisk Samfund et konfirmationsforløb på Sjælland for unge fra hele landet. Det afholdes som to weekend-hytteophold og en ceremoni i København. Fra 2013 regner vi med at kunne tilbyde et forløb i Jylland. Det er ikke en forudsætning for at deltage, at hverken den unge eller familien er medlem af Humanistisk Samfund. Et års medlemskab af foreningen er inkluderet i prisen for den unge.

Da der er mange, som gerne vil planlægge konfirmation i god tid, har vi fastsat datoerne for ceremonien i 2013 og 2014. Det bliver lørdag den 4. maj 2013 og lørdag den 10. maj 2014. Vi regner med, at der udover en ceremoni i København også bliver ceremonier i Århus.

Pris: I 2012 koster det 3.000 kr. pr. konfirmand. Prisen inkluderer kurset og deltagelse i ceremonien for hele familien samt et års medlemskab af Humanistisk Samfund for konfirmanden.

Datoer og tilmelding:

Forløbet i 2012 består af to kursusweekender:

Lørdag d. 4. februar – søndag d. 5. februar 2012 og fredag d. 13. april - søndag d. 15. april 2012.

En ceremoni som finder sted lørdag d. 12. maj 2012 i København.

Holdet, som skal konfirmeres i 2012, er nu fyldt op. Det er dog muligt at blive skrevet på en venteliste.

Vi vil gerne høre fra dig, hvis du er interesseret i at tilmelde dig Humanistisk Konfirmation i 2013 eller 2014.

For information og tilmelding kontakt Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Udvalgt presse om Humanistisk Konfirmation

Læs om den første konfirmationsceremoni i 2010

Læs: Til konfirmation uden Gud i Kristeligt Dagblad
Læs: Teenagerens vigtige valg i Kristeligt Dagblad
Læs: Konfirmation får skærpet konkurrence i Kristeligt Dagblad