Over hele Danmark
Vi er alle steder
Lokalforeningerne er Humanistisk Samfunds yderste led. Vi har brug for jer derude til at gøre opmærksom på, at vi findes, til at bruge os til jeres egne bryllupper og begravelser, og når jeres børn skal have navn og jeres kære dør.
Vi skal uddanne celebranter og ceremoniledere fra alle steder i landet, og vi har brug for det lokale netværk, når vi skal finde frem til gode kandidater.
Vi har lige nu lokalafdelinger i Hovedstaden, Viborg, Århus og Aalborg. På Stevns, Bornholm og i Vejle har vi indtil videre kontaktpersoner tilknyttet.
Etablering
Alle medlemmer af Humanistisk Samfund kan tage initiativ til at stifte en lokalforening. Vi har et sæt standardvedtægter for lokalforeninger, som der kan tages udgangspunkt i og vi sørger også for at sende besked om den stiftende generalforsamling ud til alle medlemmer i området.
Som medlem af landsforeningen er man automatisk medlem af en lokalforening, hvis der findes en i området, hvor man bor, og der betales kun medlemskontingent til den landsdækkende forening.
Vil du have hjælp til at stifte en lokalforening, kan du kontakte bestyrelsesmedlem Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. .