Bliv medlem af Humanistisk Samfund! 

Ved at betale kontingent støtter du vores arbejde.

Vi har to store arbejdsopgaver:

 

Adskillelse af kirke og stat

Humanistisk Samfund arbejder for adskillelse af kirke og stat. Staten skal ikke understøtte en bestemt religion.

I dagens Danmark støtter staten imidlertid den evangelisk-lutherske folkekirke. Over en million danskere er ikke medlem af folkekirken. Det er ikke holdbart, at staten dømmer deres livssyn som mindre dansk og mindre fint.

En stor del af Folketinget er nu klar til at diskutere forholdet mellem kirke og stat. Vi vil påvirke den debat. Vi vil forhindre, at det kun bliver en diskussion for politikere og præster. Vi vil give stemme til den halve million danskere, der hverken er medlem af folkekirken eller et andet trossamfund.

 

Ceremonier ved livets store overgange

Humanistisk Samfund anden store aktivitet er at tilbyde ceremonier ved fødsel, overgangen til voksenalderen, ægteskab og død. Det er vigtigt at kunne markere de store overgange i livet i en ikke-religiøs ramme.

Vi forestår ceremonier ud fra et humanistisk livssyn. Dette livssyn tager udgangspunkt i mennesket selv og fremhæver den enkeltes menneskeværd, selvstændighed, ukrænkelighed og værdighed. Denne humanisme har som mål, at mennesker skal leve gode liv på egne præmisser og vise ansvar for hinanden og kommende generationer.

 

Vi har brug for din hjælp

Som medlem støtter du Humanistisk Samfunds arbejde. Et medlemskab koster 300 kr. for et år. For 12 – 18 årige er prisen 100 kr.

Som medlem får du Humanistisk Samfunds elektroniske medlemsblad tilsendt 6 gange årligt.

Derudover har du mulighed for at deltage i Humanistisk Samfunds arbejde, både på landsplan og i vores lokalafdelinger.

Meld dig ind ved at klikke her.