Kirkeudvalg

I september 2012 besluttede den daværende SRSF-regering, at et udvalg skulle se på “en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken”. Udvalget udsendte et debatoplæg, der blev diskuteret ved en række møder henover sommeren 2013. I april 2014 udsendte de derefter en betænkning om Folkekirkens fremtidige styre.

Folketingets partier havde fastlagt rammerne for udvalgets arbejde gennem et kommissorium, der havde flere positive elementer. Udvalget blev således bedt om at “overveje”, om man skal fortsætte med den nuværende ordning på en række af de områder, hvor stat og kirke er tæt vævet sammen.

Udvalgets sammensætning pegede derimod ikke i retning af forandring. Udvalget bestod primært af en lang række repræsentanter for forskellige dele af Folkekirken samt en række ministerielle embedsmænd. Derudover var der politiske repræsentanter for tre partier, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. De tre partier havde udpeget repræsentanter, der var nærmest fundamentalistisk begejstrede for den nuværende folkekirkekonstruktion. Der var ikke repræsentanter for for andre partier.

Anbefalinger

Helt i tråd med udvalgets sammensætning valgte et flertal i udvalget at komme med en række anbefalinger, der var en blanding af små skridt i den rigtige retning og mærkværdige lappeløsninger, der ikke tog hånd om de grundlæggende problemer. Forskellige mindretal i udvalget fremsatte andre anbefalinger, der lagde op til endnu mindre ændringer.

Et udvalgsflertal anbefalede nedsættelse af et “Folkekirkens Fællesudvalg”, der skulle tage stilling til både økonomiske og religiøse spørgsmål. Det var godt, for så ville der omsider komme et landsdækkende folkekirkeligt organ, der kan tage stilling til Folkekirkens landsdækkende økonomi. I dag er der ikke andre end staten til at tage sig af denne opgave.

Desværre foreslog udvalget samtidig, at Kirkeministeren skulle udarbejde detaljerede regler for, hvordan udvalget skulle administrere økonomien. Udvalget lagde altså op til, at den tætte sammenvævning af stat og kirke skulle fortsætte.

Et udvalgsflertal anbefalede målretning af statens tilskud mod samfundsopgaver og samtidig, at statens øvrige tilskud udbetales som bloktilskud. Dermed gjorde de op med den nuværende situation, hvor staten betaler 40 % af præsternes løn, og alle uanset tro dermed betaler til en bestemt religions forkyndelse.

Udvalget havde desværre en meget mærkelig definition af, hvad der er samfundsopgaver. De betragtede blandt andet udbetaling af præsters pension som en samfundsopgave. Når man betaler til en præsts løn var det altså forkyndelse, når man betalte til hans pension var det øjensynligt noget helt andet.

Hvem ved, hvad gud mener?

Udvalget var også blevet bedt om at overveje at fjerne politikernes kompetence til at træffe religiøse beslutninger om f.eks. oversættelse af biblen. Det er det, man kalder “indre anliggender”. I dag er det dronningen, der autoriserer kirkelige ritualer, salmebøger og bibeloversættelser. Det er kirkeministeren, der enevældigt bestemmer, hvad dronningen skal autorisere. Det er dog praksis, at ministeren forinden rådfører sig med biskopper og i nogle tilfælde bredere kredse i kirken.

Et udvalgsflertal anbefalede, at der fastsættes regler for, hvordan de “indre anliggender” fremover skal fastlægges. Det nævnte Folkekirkens Fællesudvalg skulle sammen med Bispekollegiet have en klart defineret rolle. Men det skulle stå kirkeministeren frit for at forkaste eller ændre det indstillede. Dermed fastholdt man, at politikere i Danmark fastlægger en religions centrale ritualer, salmebøger m.v.

Den politiske behandling

Udvalgets betænkning blev derefter sendt i høring. Kirkeministeriet bad blandt andet Humanistisk Samfund om at afgive høringssvar. Du kan læse vores høringssvar her.

Regeringen ønskede ikke at indgå et forlig uden om Venstre og Konservative, selv om Liberal Alliance, SF og Enhedslisten var klar til at indgå et forlig og havde de nødvendige mandater til et flertal. Venstre og Konservative besluttede, at de ikke ønskede en reform, og derefter lod regeringen sagen falde.

I Humanistisk Samfund beklager vi, at man ikke tog chancen for at gennemføre blot nogle små skridt i den rigtige retning. Desværre gjorde man den grundlæggende fejl at nedsætte et udvalg med meget stor kirkelig repræsentation. Dermed blev sagen til et spørgsmål om nogle teknikaliteter i kirkens maskinrum. Forholdet mellem kirke og stat bør imidlertid ikke fastlægges af kirken, i et demokrati er det statens opgave, for i et demokrati står kirken ikke over staten. Det må gerne ske gennem en proces, der inddrager den 1 million danskere udenfor Folkekirken.

Du kan læse en detaljeret og kommenteret gennemgang af udvalgets betænkning her.Du kan læse mere om udvalgets sammensætning, kommissorium og selve udvalgets betænkning på kirkeministeriets hjemmeside.  Her kan du også finde det debatoplæg, som udvalget udsendte i forsommeren 2013. Du kan læse Humanistisk Samfunds høringssvar til dette debatoplæg her.