Religøse symboler i kapellet

Vi kæmper ikke imod religiøse mennesker, men for ikke-religiøses rettigheder.

Dette budskab er vigtigt at få ud, når Kristeligt Dagblad d en 6. oktober kan bruge denne overskrift:

"Korset skal ned i sygehuskapellerne" i forbindelse med omtalen af vores initiativ for at få livssynsneutrale kapeller på verdslige sygehuse.

Overskriften er ikke tilfældig. Den skal skabe opmærksomhed og spille på frygten for, at nogen vil forfølge de kristne.

Vi i Humanistisk Samfund vil ikke forhindre nogen i at udøve deres religion i private sammenhænge. Derfor ønsker vi heller ikke at fratage kristne mulighed for at bruge et kors i sygehuskapellerne. Vi ønsker blot, at dette kors kan komme væk, når vi som ikke-religiøse ønsker at tage afsked med en ikke-religiøs person der.

Vi ønsker at alle livssyn skal respekteres, og at de offentlige verdslige institutioner ikke giver nogle livssyn en særlig forrang.

Erik Bartram Jensen

Se alle artikler om dette emne her.