Ceremonier i Humanistisk Samfund – hvorfor og hvordan?

Download som pdf

I Humanistisk Samfund har vi valgt – som en af de første store satsninger – at kunne tilbyde humanistiske ceremonier i Danmark. Inspirationen har vi i stor grad hentet hos Human-Etisk Forbund (HEF) i Norge, der har afholdt humanistiske ceremonier i Norge i mere end 50 år. Også i Storbritannien er den humanistiske bevægelse et stærkt og etableret tilbud til de mange mennesker, der ønsker at kunne markere livets store overgange med højtidelige ceremonier, der er uden religiøst indhold.

I løbet af foreningens første leveår har vi uddannet 3 ceremoniledere, der varetager begravelser samt 4 celebranter, der arbejder med bryllupper og navnefester. I tillæg har vi 2 personer, der er uddannet i humanistisk konfirmationsforberedelse i Norge og har taget deres kompetencer med til Danmark. Vi står således med et lille hold, der allerede er i fuld gang med at afholde humanistiske ceremonier i Danmark.

Det sker, at vi får spørgsmål både fra medlemmer og andre, der interesserer sig for vores organisation, om hvorfor det så vigtigt, at vi tilbyder humanistiske ceremonier i Danmark. Denne lille artikel har til hensigt at besvare dette spørgsmål og i øvrigt fortælle lidt om, hvordan de forskellige ceremoniopgaver håndteres.

Hvorfor humanistiske ceremonier?

Først og fremmest fordi menneskelivets overgange er begivenheder, mange har behov for at markere. Som kulturelle og sociale væsener, vil vi dele livets største begivenheder med andre– især de mennesker der står os nærmest. I den danske kultur er normerne for, hvordan en ceremoni skal foregå især præget af Folkekirkens ceremonier. Da det er disse ceremonier, de fleste af os er blevet opdraget med, er det også her, vi har fået de vigtigste forestillinger om, hvordan en ceremoni skal foregå, og hvad den skal indeholde. Derfor er der også mange, der tyr til Folkekirken, når de har brug for en ceremoni. De ved, hvad der venter. De kender ”programmet”, og de kender de fysiske rum for ceremonien. De gæster, der inviteres til at deltage i ceremonien, vil ofte have den samme baggrundsviden. Det hele er enkelt og forudsigeligt – og helt i orden, hvis man bekender sig til den Evangelisk-Lutherske tro.

Det er der imidlertid en hel del mennesker, der ikke gør – og det er her, HS vil være en platform for noget andet. Alle mennesker bør have mulighed for at vælge en livsceremoni, der er i overensstemmelse med deres livssyn – altså også når man ikke er medlem af et religiøst samfund. Vi vil tilbyde ceremonier, der afspejler et humanistisk livssyn.

I korte træk kan det beskrives som personlige ceremonier uden religiøst indhold. Der er ingen der skal afgive løfter eller vise underkastelse. Vore ceremonier afspejler kærlighed, tolerance, respekt for det enkelte menneske og en overbevisning om, at livet leves her og nu.

Hvad er en ceremoni? Og hvilke ceremonier tilbyder vi?

Ceremonierne er nogle af de mest formaliserede begivenheder i en kultur. De allerfleste medlemmer af en kultur deltager som gæst eller hovedperson i en eller flere ceremonier i løbet af livet. Formålet er at danne ramme om en speciel begivenhed, men ceremonierne bidrager også til at skabe følelse af højtid og fællesskab i et samfund, i en familie og i en kultur – og de bringer ofte de helt store følelser frem hos dem, der deltager eller blot er tilskuere. Det gør de, fordi vi bruger ceremonierne til at markere livsforløbet – og vi gør det sammen med de mennesker, der betyder mest for os. Vi bruger stærke virkemidler i ord, musik og stemningsvalg. Derfor er det også vigtigt, at ceremonierne reflekterer og er tydelige i forhold til livssyn. Fordi ceremonierne afspejler vore holdninger og værdier kan vi ved bevidst valg af ceremoni, fremstå som hele mennesker. Ceremonien understreger hvem vi er, og hvad vi står for.

En ceremoni er i udgangspunktet en række af handlinger, som bliver udført på en måde, som er forudsigelig, som deltagerne kan forstå eller kender til på forhånd. I Danmark arbejder HS indtil videre med disse ceremonier:

•Et barns fødsel - navnefesten
•Barnets overgang til voksen (humanistisk konfirmation)
•Bryllup
•Begravelse

Humanistisk navnefest

Denne ceremoni markerer og fejrer, at et barn er kommet til verden og ønskes velkommen af familien og de nærmeste. Vi har valgt at gøre ceremonien til en navnefest.

Ved fødslen får vi alle et nummer og et navn, men det er navnet vi bruger, det vi bærer med os, det vi kaldes ved og det vi identificerer os med. Navnet følger os gennem hele livet (som regel) – hver gang vi møder nye mennesker eller introduceres for nye situationer og miljøer, starter vi med at præsentere os med vores navn. Forældre lægger meget omtanke i at vælge navn til deres barn.
Navne er forbundet med associationer, følelser, forventninger og egenskaber. Derfor er det vigtigt at markere, at et barn har fået det navn, det skal fylde ud og bære resten af livet.

Navnefesten udfylder også en funktion ved, at den bliver en anledning til at vise barnet frem for verden, især for den nærmeste familie og venner. I et samfund, hvor bedsteforældre og familie kan bo langt fra hinanden, og forældrenes familier måske kun sjældent mødes, er navnefesten en mulighed for at samle familierne.

En navnefest-ceremoni kan være individuel eller kollektiv. Indtil videre har der ikke været basis for kollektive navnefester i Danmark, men kollektive navnefester ligger helt klart som en fremtidig mulighed. Navnefesten kan også kombineres med bryllup til en form for dobbelt ceremoni.

Humanistisk konfirmation

De fleste unge mennesker og deres forældre har behov for at markere, at barndommen er ved at være overstået, og en ny fase begynder. De færreste unge bliver voksne over natten - de træder snarere ind i en overgangsfase, hvor de ikke mere er barn, men heller ikke voksne. I denne fase sker der meget med de unge mennesker. Der er kønsmodning, følelsesmæssigt kaos, der er udvikling af egne meninger, egne tanker og eget livssyn. Markeringen af denne overgang findes i de fleste kulturer og kan have meget forskellige udtryk. Uanset ceremoniudtryk, holdes der en fest i forbindelse med overgangen fra barn til voksen, hvor de unge er midtpunktet og får lov til at lade sig fejre. Samtidig gives forældre og familie muligheden for at fortælle, hvad det er, man holder af hos netop dette unge menneske. Måske særlig vigtigt at huske, når de unge er i en periode i livet, hvor skældud og negative udsagn har en tendens til at tage overhånd.

I Danmark har Den Evangelisk Lutherske folkekirkes kristne konfirmation i mange år været det tilbud, den største del af de unge har benyttet. Unge, der vil være fri for det religiøse indslag og kun ønsker markeringen i form af en fest, har ladet sig ”non-firmere” uden yderligere forberedelser end de, selve festen giver anledning til.

En Humanistisk Konfirmation består i et forberedelseskursus over to weekender samt en kollektiv afslutningsceremoni. På kurset drøftes livssyn, menneskerettigheder, ligeværd, respekt, seksualitet, kriminalitet og andre spørgsmål, der optager unge mennesker. Kurset klæder den unge på til at vokse videre og træffe beslutninger undervejs baseret på humanistiske grundtanker. Gennem en blanding af samtaler og gruppearbejde diskuteres værdier og normer, og forberedelsen slutter med et praktisk forløb, som de unge selv udarbejder.

Mange studser over betegnelsen Humanistisk Konfirmation, men den er valgt efter nøje overvejelser. Konfirmation kommer af latin confirmatio ˜ bekræftelse eller styrkelse. Selv om det ofte bruges i forbindelse med at bekræfte en religiøs overbevisning, har ordet som sådan ikke en religiøs betydning og kan også bruges i betydningen at konfirmere eller bekræfte et humanistisk livssyn.

Et vægtigt argument er, at de unge selv foretrækker betegnelsen konfirmation. De er i en fase i livet, hvor kravet om konformitet er stort – man skal helst ikke skille sig alt for meget ud. Det er nemmere at sige til kammeraterne, at ”jo vist skal jeg konfirmeres”, men der er tale om en humanistisk i stedet for en kristen konfirmation. Fordi genkendelsen og associationerne i forbindelse med ordet ’konfirmation’ allerede er til stede, er det også nemmere at lancere tilbuddet sideordnet med den kristne konfirmation. Dette ville have været sværere, hvis vi havde opfundet et nyt ord eller brugt en anden, mere ukendt benævnelse.

Humanistisk bryllup

At fejre kærligheden mellem to mennesker kalder i den grad på en ceremoni foran venner og familie. Hvis man ikke føler sig tilpas med de religiøse ritualer og ceremonirum og mener, turen på Rådhuset bliver en tam affære, kan et humanistisk bryllup være lige det, man har brug for. Ligesom ved navnefestceremonien, danner en personlig samtale baggrund for talen, ceremoniens indhold og dens opbygning. Ceremonien kan foregå udenfor, i et privat hjem eller en have, i en park eller ved en restaurant, og vore celebranter bidrager med gode råd om, hvordan man skaber værdige fysiske rammer omkring ceremonien.

Vore celebranter har ikke vielsesret. Derfor skal alle par, for at have det juridiske på plads, en tur forbi rådhuset før ceremonien. Humanistisk Samfund arbejder på at få lov til at vie par – på lige linje med borgmestre og religiøse samfund. Af den grund går vi også meget seriøst til værks – parrene skal fremvise legitimation og vielsesattest, inden den humanistiske ceremoni, ligesom der gennemføres generalprøve forud for ceremonien. Alle, der deltager i ceremonien, skal være indforstået med, hvad der skal ske, og der laves en tidsplan, der søges overholdt af alle parter.

Humanistisk Begravelse

Begravelsen er måske en af de vigtigste ceremonier, fordi vi der skal markere afslutningen på et menneskes liv. I løbet af en halv times tid skal der på en værdig måde lukkes og slukkes for hændelser, relationer og holdninger gennem et helt liv. Den humanistiske begravelses hovedformål er at hjælpe de efterladte med at komme videre efter dødsfaldet. En meget vigtig del af dette er den tale, der skal holdes for den afdøde. Talen bygger på samtaler mellem de efterladte og ceremonilederen og skal fortælle om den afdøde som menneske og fokusere på det mindeværdige. Ceremonien bygges op, så de pårørende, når de går fra stedet, kan føle, at ceremonien har været i overensstemmelse med det menneske og det liv, de har taget afsked med.

Generelt kan man sige om alle vore ceremonier, at vi tilstræber, at de alle skal fremstå som et trygt, gennemskueligt kvalitetsprodukt, frit for religiøst indhold. Ceremonierne præges af humanistiske værdier og er personlige i deres udtryk. Dette giver selvfølgelig forskellige udfordringer for vore ceremoniledere og celebranter, der gør et stort arbejde for at fastholde disse kvaliteter. Den personlige samtale er, som nævnt, meget væsentlig, både for at kunne skrive en personlig tale, men også når programmet sammensættes. Der skal vælges de rigtige sange og musikstykker, der skal findes digte eller andre velvalgte ord, der både understreger den /de person(er), der er omdrejningspunkt for ceremonien, men også den stemning, der skal bygges op. Derudover skal der træffes aftaler om ansvar og økonomi i forbindelse med alle ceremonier. Men arbejdet med ceremonierne et også meget givende – for selv om der kan gå meget tid med at forberede og gennemføre en ceremoni, er det også bevægende og berigende at blive inviteret indenfor i andre menneskers liv og bidrage til, at deres ceremonier bliver højtidelige, personlige og ærlige.

Her i opstartsfasen, er der ikke mange der ved, hvad de skal forvente, når de bestiller en humanistisk ceremoni. Mange af gæsterne ved heller ikke, hvad der forventes af dem. Derfor er det vigtigt, at alle hjælpes lidt på vej, for eksempel i måden man skaber ceremonirummet, i valget af musik, der enten er velkendt eller meget tydelig i sin stemning. Derudover er et trykt udleveret program til god hjælp. Vigtigst er imidlertid, at ceremonierne er ukomplicerede, selvforklarende og ikke spor mystiske. Og jo flere mennesker der deltager i humanistiske ceremonier, jo flere vil efterhånden kunne fortælle om dem, som gode og berigende oplevelser, håber vi. Også selv om de ikke deler vores livssyn.

Kristiane Strætkvern, Januar 2010