Livsrum for alle
Livsrum for alle borgere
Pressemeddelelse fra humanistisk Samfund d. 26. januar 2010
Download folderen om Livsrum som pdf
![]() Billederfra Valby Gassilo |
Foreningen Humanistisk Samfund har sammen med de to private virksomheder Livsceremonier og Svendborg Architects udarbejdet en folder om behovet og mulighederne for livssynsneutrale cermonirum i Danmark. Folderen vil blive sendt til landets kommuner i løbet af februar 2010.
Formålet er at skabe bevidsthed og debat om behovet for livssynsneutrale ceremonirum. Ceremonier som markerer livets store overgange er almen‐menneskelige og udføres uanset hvilken tro man har – eller ikke har. Men der mangler værdige rammer omkring ceremonierne for det stigende antal borgere som ikke er medlem af Folkekirken.
Humanistisk Samfund arbejder for ligestilling af tros- og livssynssamfund i det danske samfund. Som en del af vores arbejde tilbyder vi humanistiske ceremonier i forbindelse med livets store overgange. For det kræver en meningsfuld markering og værdige rammer når man skal sige farvel til et liv, byde et andet velkommen eller man har besluttet at gifte sig. Desværre oplever vi hver gang, at det er svært at finde eller få adgang til egnede ceremonirum. Det samme problem har de mennesker, som enten selv står for ceremonierne eller tilhører et mindre trossamfund uden egne kirkebygninger. Særligt ved begravelser er det svært at finde et kapel, som ikke tydeligt tilhører een bestemt trosretning.
Derfor mener vi at der bør skabes livssynsneutrale ceremonirum, som er tilgængelige og anvendelige for alle borgere uanset tro eller livssyn. Hver kommune bør tænke behovet med i deres lokalplaner – særligt i forbindelse med udlægning af nye boligområder, hvor et livsrum kan tænkes med fra starten. Spørgsmålet er særligt relevant i de større danske byer, hvor tilknytningen til Folkekirken generelt er meget lavere end i resten af landet. Her er det relevant for Kommunerne straks at gå i gang med en kortlægning af eksisterende egnede lokaler som kan stilles til rådighed for borgerne.
Behovet for mere tvær-kulturelle bygninger fremfor offenligt finansierede mono-religiøse huse viser sig på flere områder. I det nybyggede boligområde Trekroner udenfor Roskilde har lokale borgere selv rejst spørgsmålstegn ved behovet for en missionerede folkekirke, for de vil hellere at den nye kirke skal være multi-religiøs og kunne bruges til kulturelle arrangementer uden religiøs indblanding (se Kristeligt dagblad.dk d. 22. januar 2010: Lokalt krav om multireligiøs kirke).
Download folderen om Livsrum som pdf
For mere information og kommentarer kontakt:
Mimi Larsson
Talskvinde og bryllupskoordinator for Humanistisk Samfund
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Telefon: 40 88 43 69
www.humanistisksamfund.dkwww.livsceremonier.dkwww.svendborgarchitects.dk
