I dag er en historisk dag! For det er første gang vi fejrer Humanistisk Konfirmation i Danmark. Og det er først og fremmest disse unge mennesker som er frontløberne - som er på forkant og som med deres valg er med til at skabe en væsentlig udvikling i vores samfund. De har ikke bare gjort som alle andre, men er stoppet op – har tænkt sig om, mærket efter, og valgt dét der føltes rigtigt for dem. Også selvom omverdenen nogle gange har stillet sig kritisk eller undrende overfor hvad ’Humanistisk Konfirmation’ mon er for en størrelse. Så lad os først og fremmest lykønske de unge for deres mod og styrke til at vælge selvstændigt og stå ved deres valg.

For det er ikke let at skille sig ud og gå en anden vej end flertallet. De unge mennesker her kommer fra alle dele af landet, og har ikke i deres hverdag kunnet læne sig op ad hinandens bekræftelse i deres fælles livssyn. Netop i de unge år - hvor man skal finde ud af hvem man er som menneske, når man ikke længere er et barn hvis forældre træffer de vigtige valg for en – netop i disse år er det særligt vigtigt at turde stå ved sine egne holdninger.  Og det tør de unge mennesker der står her ved siden af mig idag.

Men hvad er så Humanistisk Konfirmation? Hvad er det der foregår her i dag? Det må vi hellere sætte et par ord på! På de humanistiske konfirmationskurser er der blevet snakket rigtig meget om hvad et humanistisk livssyn vil sige, og med ceremonien i dag markerer de unge deres tilslutning til humanismen – de bekræfter at det er et livssyn der giver mening for dem. De står midt i overgangen fra barn til voksen, hvor de skal gå fra at være 100% afhængige af deres forældre til at  tage ansvar for eget liv - fra ’bare’ at være del af sin familie skal hvert af disse unge individer finde sin selvstændige identitet i verden.
Det er altså en tid i deres liv, hvor de stilles overfor meget store eksistentielle spørgsmål og om de vil det eller ej, så vil deres valg forme hvem de bliver som mennesker. Derfor er det også kun naturligt og fornuftigt at diskutere og tænke grundigt over hvilke værdier man vil leve efter, hvordan man ser på de store spørgsmål i livet – eller sagt på en anden måde: Det er et godt tidspunkt at gøre sig bevidst om sit livssyn.

Det humanistiske livssyn har en lang historie i vores kultur. Siden antikken har humanister lagt vægt på at mennesket skal søge viden og uddanne sig, og at vi skal bruge vores egen fornuft som udgangspunkt for vores handlinger, fremfor at stole blindt på autoriteter af den ene eller anden slags. Det humanistiske livssyn har haft mange udtryk og har spillet en forskellig rolle på forskellige tidspunkter i historien. Det kan være svært at give en helt enkel formulering, der kort beskriver hvad humanisme er idag, men i Humanistisk Samfund arbejder vi udfra følgende minimumsdefinition:

”Humanismen er et demokratisk og etisk livssyn, som bekræfter det enkelte menneskes ret til og ansvar for at forme sit eget liv og give det mening.

Den står for opbygning af et mere menneskevenligt samfund gennem en etik, som er baseret på menneskelige og andre naturlige værdier og styret af fornuft og fri udvikling af menneskelig viden.

Den er ikke teistisk og afviser overnaturlige forklaringer.”

De fleste af de værdier der står i centrum for humanismen kan næppe støde nogen. Men der er een væsentlig ting som godt kan få bølgerne til at gå højt, når humanismen sammenlignes med andre livssyn. Fraværet af religiøs tro med gudeforestillinger provokerer stadig nogle mennesker. Humanismen afviser eksistensen af en guddommelig overmagt og evigt gyldige sandheder til fordel for en erkendelse af, at mennesket står i centrum af sin egen verden – og at denne verden ændrer sig hver dag. Derfor må vi også hver dag forholde os til, hvad det er for en verden vi ønsker os og hvordan vi kan skabe den. Vi må hver dag forholde os påny til vores principper og holde dem op imod den virkelighed vi står i. Det der var moralsk forkasteligt for 100 år siden kan godt være helt acceptabelt i dag - og omvendt. Hvad der anses for at være rigtigt og forkert kan ændre sig takket være menneskers kamp for oplysning, viden og respekt for individet. Tænk bare på hvordan synet på samliv, ægteskab og skilsmisse har ændret sig i vores samfund i takt med at befolkningen er blevet mere veluddannet!

At mennesket står i centrum for sin egen verden, betyder at vi ejer evnerne til at påvirke vores eget og andres liv. Mennesket har selv både muligheden og ansvaret for at skabe den virkelighed vi ønsker at være en del af. Det er en stor mundfuld. Men heldigvis er vi sociale væsner der også er i besiddelse af evnen til at samarbejde, og vi kan føle empati og omsorg – selv for folk vi slet ikke kender. Vi organiserer os i fællesskaber, hvor vi hjælper hinanden og drager nytte af vores forskellige kompetencer. Nogle er ledere som går forrest med nye ideer, nogle er praktikere der kan føre ideerne ud i livet, nogle er stærke og tager sig af de, som er svage.

At mennesket selv har ansvar og evner betyder altså ikke at individet står alene – tværtimod har vi mulighed for at række ud og vi kan slet ikke undgå at være del af fællesskaber. I forhold til fællesskaberne lægger humanister vægt på at alle mennesker er lige meget værd. Det er et grundlæggende demokratisk princip, der bygger på respekt og tolerance overfor andre mennesker.

Nu vil nogle måske tænke ”jamen det er jo så almindelige værdier i vores samfund – skulle de være særligt humanistiske?”. Og det er jo netop fordi det humanistiske tankesæt er så integreret en del af vores kultur at mange af os slet ikke tænker over det. Humanismen er en del af vores kulturarv.
De fleste af jer der er samlet her i dag, går hjem og holder en flot fest, hvor I mange gange vil skåle på overgangen fra barn til voksen. Med det følger et større ansvar til konfirmanderne – men også et nyt krav til forældrene om at anerkende deres selvstændighed. De kan ikke det hele endnu og de får stadig brug for hjælp og vejledning, men de har krav på at blive taget alvorligt som ligeværdige individer og deres valg skal respekteres.

Kære konfirmander!
Et vigtigt humanistisk princip er at livet leves nu og her. Det betyder at man skal have fokus på, hvordan man lever sit liv, mens man lever det. For det er nu vi lever, og det er nu vi kan skabe det liv vi gerne vil have. På vegne af Humanistisk Samfund ønsker jeg jer et fantastisk liv og en rigtig god fest!

Med venlig hilsen
Mimi Larsson,Talskvinde

Læs mere om Humanistisk Konfirmation