Begravelseskultur er noget, der ændrer sig langsomt i et samfund. Derfor er det værd at markere, at Humanistisk Samfund på blot 16 år har forestået over 400 begravelsesceremonier og i dag forestår (i snit) en ugentlig begravelsesceremoni.
”Som forperson er jeg stolt af, at vi nu kan sige, at vi 400 gange er blevet valgt af medlemmer såvel som ikke-medlemmer til at hjælpe med afskeden med en afdød. Og jeg er stolt af, at vi på den måde har påvirket den danske begravelseskultur.” Kirstine Kærn, forperson i Humanistisk Samfund
I løbet af årene har der været humanistiske begravelsesceremonier i det meste af landet: fra Thisted til Gedser, fra Rønne til Tønder. Flest ceremonier har dog været, hvor der bor flest: I områderne omkring Aarhus og København.
Den første begravelsesceremoni var på Fyn i 2009. Humanistisk Samfund var blevet stiftet året forinden med netop det formål at udvikle og tilbyde ikke-religiøse ceremonier i Danmark som Human-Etisk Forbund (HEF) gjorde det i Norge.
Fra idé til koncept – pionererne i begravelsesgruppen
Marie Louise Petersen var med fra begyndelsen og deltog i begravelsesgruppens første møde i 2009:
”Dengang HS blev stiftet meldte jeg mig til begravelsesgruppen. For mig var det den vigtigste ceremoni for HS. Det første møde var i Viborg i januar 2009, og det var meget opløftende; jeg havde en stærk følelse af at være med til et vigtigt pionerarbejde med nogle meget inspirerende mennesker. Vi var en lille håndfuld, og det var var kun tre af os, der efterhånden også gik i gang med at uddanne os til ceremoniledere.”
Sammen skulle gruppens medlemmer udvikle ramme og indhold for en humanistisk begravelsesceremoni såvel som en ceremonilederuddannelse. Samtidig skulle de uddanne sig selv. Der var heldigvis hjælp at hente hos HEF, der gavmildt delte viden og erfaringer med gruppen. Sammen med et andet gruppemedlem rejste Marie Louise til Norge for at deltage i et af HEFs ”gravferdskurser”.
Begravelsesgruppen voksede i takt med efterspørgslen
En af de første, der blev uddannet som ceremonileder, var Lone Verner Nielsen. Lones interesse blev vakt, da hun hørte en radioudsendelse om ”begravelse uden præst” og en forening, som ville tilbyde ikke-religiøse ceremonier ved livets store overgange. Det gav genklang hos Lone, der havde oplevet flere bisættelser, hvor den afdødes liv fyldte meget lidt i forhold til det religiøse. Lone blev uddannet i 2010 og praktiserede de næste 10 år: ”Jeg har hver gang følt, at jeg har gjort en forskel. Opgaven er krævende, men man står ikke helt alene. Der er altid hjælp at hente i netværket af ceremoniledere, hvor der løbende foregår videreudvikling og -uddannelse.”
I de første år forestod gruppen lidt over en håndfuld ceremonier årligt. I 2013 var antallet af årlige ceremonier fordoblet og nye ceremoniledere kom til, heriblandt Ole Morten Nygård. Ole Morten, der fortsat er aktiv som ceremonileder og gruppekoordinator, havde i forvejen erfaring med at lave begravelsesceremonier: “Jeg havde mange negative erfaringer med uværdige og krænkende begravelser, da aids-epidemien rasede fra 80’erne til 00’erne. Mange gange måtte vi selv stå for begravelserne, fordi familierne ikke ville vedkende sig familiemedlemmer, der døde af aids. Der lærte jeg at lave smukke ceremonier, når mine venner døde. Derfor blev jeg særligt glad, da Humanistisk Samfund gik i gang med at lave smukke, ærlige og personlige ceremonier, for det manglede vi sådan dengang.”
Flere ceremoniledere peger som Lone Verner Nielsen og Ole Morten Nygård på egne erfaringer med utilfredsstillende begravelser, når man spørger, hvorfor de blev ceremoniledere. Det gælder også Britt Toksvig Jørgensen, der blev uddannet ceremonileder i 2024: ”Jeg synes, det er vigtigt, at der er et godt, smukt og værdigt alternativ til dem, som ikke føler sig hjemme i Folkekirken. Min mor døde for 5 år siden og hun ønskede at der “ikke skulle være noget”. Oplevelsen af at stå og kigge lidt på urnen i et kapel uden at sige noget inden graveren satte urnen i jorden var både ubehagelig og utilfredsstillende for mig og det føles faktisk som en uværdig afslutning på et helt liv. Jeg ville ønske, at jeg havde vidst at en HS ceremoni var en mulighed og så haft mulighed for at tale med hende inden hun døde.”
Frivillige ildsjæle bag de første 400 begravelsesceremonier
Takket være et stort frivilligt engagement og ildsjæle som Marie Louise, Lone, Ole Morten, Britt og mange andre frivillige på begravelsesområdet har Humanistisk Samfund i nu 16 år kunnet tilbyde efterladte en smuk og værdig ramme om afskeden med et menneske, de holdt af
400 gange har skiftende ceremoniledere med kort varsel for et beskedent honorar – og nogle gange uden – trådt til, når der har været bud efter dem. Men hvad motiverer ceremoniledere i arbejdet med humanistiske begravelsesceremonier. Og hvad betyder det at kunne hjælpe efterladte med at tage afsked? Det sætter to ceremoniledere, Mariane Johansen og Nina Faartoft, hver især ord på her
Det er Humanistisk Samfunds mål at kunne tilbyde humanistiske ceremonier til alle, der ønsker det. Vi har fortsat brug for nye ceremoniledere på vejen frem mod næste milepæl.
