Tilmelding: Weekendhold i Ringsted

Her kan du tilmelde dit barn eller dine børn til humanistisk konfirmation i 2022, hvis I gerne vil på vores weekendhold Alpha eller Omega i Ringsted. Tilmeld jer nederst på denne side.

HoldnavnHoldtypeUndervisningsdatoerCeremoni
AlphaWeekend*5.3-6.3 & 1.4-3.421.5 kl. 10.00
OmegaWeekend*5.3-6.3 & 1.4-3.421.5 kl. 10.00

Undervisningen foregår på Lerbjergcentret (Lerbjergvej 25, 4330 Hvalsø) med overnatning de ovennævnte datoer. Første undervisningsweekend løber fra formiddag lørdag til søndag eftermiddag. Anden undervisningsweekend starter fredag aften og slutter søndag eftermiddag.

Ceremonierne foregår i Ringsted Kongrescenter på de ovennævnte datoer fra klokken cirka 10.00-12.00. Adressen er Nørretorv 55, 4100 Ringsted. Konfirmander skal møde ca. 2 timer før ceremonien til generalprøve. Hver konfirmand kan have 15 gæster med til ceremonien.

Senest i januar 2022 får I en infomail med de præcise start- og sluttidspunkter og yderligere information om forløbet.

Samtykkeerklæring til brug af eventuelle fotos taget på kurserne eller til ceremoni kan findes her.

Regler for weekenderne kan læses her.

Tilmeldingsbetingelser

Fortrydelsesret: Af hensyn til dem der måtte stå på venteliste, er den seneste formelle dato for fortrydelse 1. august 2021. Hvis I har tilmeldt jer efter denne dato, er der i udgangspunktet ingen fortrydelsesret. Hvis I gerne vil fortryde jeres tilmelding efter fortrydelsesrettens ophør, så kontakt os, og så ser vi om vi kan finde en løsning.

Framelding medfører et administrationsgebyr på 500 kr., uanset hvornår frameldingen sker.

Force majeure: Humanistisk Samfund er ansvarsfri, når dennes korrekte opfyldelse af aftalen, herunder de enkelte dele af konfirmationsforløbet, er umulig som følge af force majeure.

Force majeure foreligger, når opfyldelse er umulig pga. ekstraordinære omstændinger, som ikke kan afbødes eller forudses, så som krig, naturkatastrofer, brand, strejker, lockouts eller epidemier.

Force majeure kan kun påberåbes, hvis Humanistisk Samfund uden unødig forsinkelse har givet skriftlig meddelelse herom til den anden part.