De døde, som vi kender fra fortidens kirkegårde og gravpladser, er et spejl af det liv, disse mennesker havde, inden de døde. Døden har som bekendt altid en årsag, så derfor kan de døde ikke være et billede af de levende, men læst og analyseret på den rette måde, kan de fortælle utroligt meget om livet før døden.

I sig selv er døden uinteressant, den kommer blot med usvigelig sikkerhed. Det interessante, som døden kan fortælle, er, hvornår den indtraf. Hvor gamle blev mennesker før i tiden? Hvor høj var børnedødeligheden? Hvad døde mennesker af før i tiden? Og ikke mindst: Hvordan var det liv, de førte op til afslutningen?

Disse spørgsmål vil jeg søge at besvare, og i den sammenhæng vil jeg give bud på, hvordan det føltes at leve i en tid og et samfund, hvor døden var totalt uforudselig og altid til stede.

Forløbet afhænger af tilhørernes forudsætninger, men der tages udgangspunkt i Danmarks historie, og hvad man kan læse ud fra skeletterne.

Der fremvises virkelige, arkæologisk udgravede skeletter som illustration af både individuel livshistorie og mere generelle befolkningsmæssige forhold.