I Humanistisk Samfund tror vi på, at ceremonier er være vigtige til at markere livets store begivenheder og overgange – også når man ikke er religiøs. Derfor udbyder vi ceremonier baseret på humanistiske værdier og det menneske i centrum, som ceremonien holdes for.

Når livet ændrer sig, kan ceremonier være vigtige – især når det drejer sig om dødsfald. Begravelsesceremonien skal markere, at der er et ”før” og et ”efter” – som måske er nemt nok at forstå med vores fornuft, men ikke altid med vores følelser.

Gennem ceremonien får vi lov til at mærke og markere den nye livsfase på en anden måde. Ved en ceremoni er det afgørende, at man gør noget i fællesskab. Lægger blomster på kisten. Synger en sang sammen. Tænder et lys. Holder et øjebliks stilhed sammen. Holder en tale. Løfter og bærer kisten ud.

Vi markerer – sammen – at nu bliver livet anderledes. Selvom det bestemt ikke fjerner sorgen, er denne ceremoni vigtig for, at vi kan komme videre med den nye erkendelse.

En ceremoni er noget særligt

En humanistisk begravelse består af forskellige elementer, der sammen skaber en højtidelig og værdig oplevelse. Vi anbefaler, at ceremonien varer cirka en halv time, men hvis der er mange sange, taler fra de pårørende og musikindslag, kan den være lidt længere. Ceremonien kan typisk se således ud:

• Ceremonien indledes med musik (præludium)
• Ceremonilederen byder velkommen og tænder et lys
• Fællessang
• Ceremonilederen holder begravelsestalen
• Musikindslag eller fællessang
• Et digt
• Ceremonilederen afrunder højtideligheden og slukker lyset
• Ceremonien afsluttes med musik (postludium).

Der kan indgå andre elementer. Ved nogle begravelser ønsker en eller flere af de pårørende at sige nogle mindeord. Ceremonilederen tilbyder da at have en kopi af mindeordene og kan træde til, hvis det bliver for svært for den pårørende at gennemføre oplæsningen.

I nogle kapeller er det muligt at få udendørs klokkespil ved indgangen.

Ved en bisættelse, hvor den afdøde skal kremeres, kan ceremonien afsluttes ved, at de nærmeste bærer kisten ud til rustvognen, eller ved at kisten bliver stående, og følget i stedet forlader rummet – eventuelt efter at have gået forbi kisten.

Ved en kistebegravelse, en jordfæstelse, bæres kisten ud under postludiet. De pårørende og ceremonilederen har ved samtalen aftalt, hvad der skal ske ved graven. Det kan være, at følget synger en sang, at der spilles musik, eller at ceremonilederen læser et digt.

Humanistisk Samfunds ceremoniledere er uddannet til at hjælpe jer med at sammensætte en ceremoni, der tager udgangspunkt i det enkelte menneske og det levede liv.

Urnenedsættelse

Efter en bisættelse bliver den afdødes krop brændt. Asken udleveres efterfølgende af bedemanden, eller man kan hente den selv på krematoriet.

Vil du inspireres til, hvordan man kan lave en smuk ceremoni selv, når urnen skal nedsættes i jorden, så kontakt os og få vores folder med forslag til, hvad man kan gøre ved urnenedsættelse.