Humanistisk Samfund mener, at staten bør ligestille livssynssamfund med trossamfund.

Humanistisk Samfund er et livssynssamfund, og lige som et trossamfund har vi nogle fælles overbevisninger om menneskets etik, moral og adfærd. Vi har et humanistisk værdigrundlag. Men i modsætning til et trossamfund afviser vi, at der findes overnaturlige magter.

I Danmark er der ikke ligestilling for ikke-religiøse livssyn. Det kommer især til udtryk, når det gælder vielser. I Humanistisk Samfund kan vi således ikke foretage juridisk gyldige vielser.

Vi mener, at ikke-troende bør have samme muligheder som troende for at blive gift ved en ceremoni, der afspejler ens livssyn.

Vores ceremonier har således et humanistisk livssyn. Det betyder, at ceremonierne lægger vægt på, at et parforhold er baseret på kærlighed og er en mulighed for, at man kan udfolde sig både hver for sig og sammen. Et humanistisk bryllup tager udgangspunkt i betydningen af ligestilling og ligeværd og gensidig respekt for hinandens egenart og frihed.

Lovgivningen giver kun mulighed for, at trossamfund kan få vielsesbemyndigelse, og de skal opfylde en række betingelser. Blandt andet skal de have formuleret vielses- og andre ritualer. Det har også betydning, om de er en del af en verdensomspændende religion.

Humanistisk Samfund opfylder alle betingelser på nær ét. Vi har for eksempel humanis­tiske søsterorganisationer i 42 lande og blandt andet i Norge, Island og Skotland har søsterorganisationerne vielsesbemyndigelse. Men i Danmark er det også et krav for at få vielsesbemyndigelse, at man tror på, at der er magter, som står over mennesker og naturlove. Og det gør vi ikke.

Vi mener, det er naturligt, at staten stiller visse krav for at uddelegerede vielses­bemyn­digelser. Men vi kan ikke se, hvorfor et krav om at tro på noget overnaturligt skal være et af dem.

I strid med internationale konventioner

Den danske praksis er i modstrid med den Internationale konvention om civile og politiske rettigheder og Verdenserklæringen om menneskerettigheder. Den sidestiller religiøse overbevisninger med ikke-religiøse overbevisninger (”religion or belief”).

FN’s ”Special Rapporteur on freedom of religion and belief”, Heiner Bielefeldt, besøgte i 2016 Danmark. Efterfølgende aflagde han rapport om religiøse forhold i Danmark. Om forskelsbehandlingen af livssynssamfund og trossamfund skriver han:  ”Ved at gøre anerkendelsen af et trossamfund afhængig af tro på en transcendent magt, afviger dansk lov fra europæiske og internationale menneskerettigheder.”

Bielefeldt fortsætter med at skrive, at hvis den danske lovgivning angående religiøse samfund uden for Folkekirken (Grundlovens § 67) skal være på linje med international menneskerettighedslovgivning, ”skal den fortolkes på en bred og inkluderende måde. Den fremtidige behandling af humanisterne kan i denne sammenhæng betegnes som en prøvesag.”

Hele rapporten kan læses ved at klikke her, afsnittet om Humanistisk Samfund kan findes på side 12. Hvis der er problemer med at få linket til at fungere, så kopier denne adresse ind i en browser: http://ap.ohchr.org/documents/dpage_e.aspx?si=A/HRC/34/50/Add.1. Den engelske version af rapporten findes ved at klikke på “E” under documents).

Lov om trossamfund uden for folkekirken

I efteråret 2017 vedtog Folketinget en samlet lovgivning for trossamfund uden for folkekirken. Humanistisk Samfund henvendte sig til Folketingets Kirkeudvalg for at få ligestillet livssynssamfund med trossamfund. Henvendelsen til Folketinget kan ses på Folketingets hjemmeside.

Vores henvendelse fik Enhedslisten og Alternativet til at foreslå, at livssynssamfund som Humanistisk Samfund skal ligestilles med trossamfund. Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti kunne ikke tilslutte sig dette, men tilkendegav, at de gerne deltager i en videre drøftelse af, om vi i Danmark skal have en formel definition af, hvad vi her i landet forstår ved et »livssynssamfund«, herunder om eventuelt godkendte livssynssamfund skal kunne opnå rettigheder eller privilegier, som kan sammenlignes med godkendte trossamfunds forhold. Det er en central del af Humanistisk Samfunds politiske arbejde at indgå i og påvirke en sådan drøftelse.