En begravelsesceremoni er families og venners farvel til et menneske, de har holdt af. Ceremonien skal derfor gerne afspejle personen og det levede liv.

Er du i en situation, hvor du gerne vil planlægge din egen begravelse? Så kan vi hjælpe dig.

En vejledende samtale om din egen død og begravelse

Det kan være svært at tale med sin familie om sin egen død og begravelse. En sådan samtale være akavet og ikke føre til større afklaring og beslutning. Eller måske er der ikke en umiddelbar familie at tale med om disse emner. Derfor tilbyder ceremonilederne, der forestår humanistiske begravelser, at tale med dig, der måtte ønske at planlægge egen begravelse.

Ønsker du en vejledende samtale, skal du henvende sig til vores begravelseskoordinator, der formidler kontakten til en ceremonileder. Du er velkommen til at tage familiemedlemmer eller andre med til samtalen.

En vejledende samtale er gratis for medlemmer af Humanistisk Samfund og koster 850 kr. for ikke-medlemmer. Eventuelle udgifter til transport for ceremonilederen kommer oveni,

Hvis du vil inspireres til, hvordan en humanistisk begravelse kan foregå, så læs mere her.

Min sidste vilje

På nettet er der forskellige firmaer og foreninger der tilbyder hjælp til, at man kan nedskrive sine ønske til sin egen begravelse. Det er ofte i et dokument med udvalgte emner.

Blandt disse anbefaler vi foreningen Liv & Døds underside, da den ikke er kommerciel og ikke på forhånd udelukker fx visse bedemænd, firmaer eller ritualer. Vi mener at valget bør være frit, og vi forholder os ikke til hvad folk ønsker. Liv & Døds vejledning er efter vores vurdering det mest neutrale bud på et sådant dokument lige nu på nettet.

Du kan downloade deres dokument her ved at klikke her.