Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

HS Hovedstaden: Mikael Rothstein og den kristne krop.

27. marts kl. 19:00 - 21:00

HS Hovedstaden inviterer til et spændende foredrag med religionshistoriker Mikael Rothstein onsdag d. 27. marts kl. 19 til 21 på Kulturstationen Vanløse (lige ved Vanløse Station).

I Danmark opfattes kristendom typisk som et spørgsmål om inderlighed, etik eller national selvfølelse. Men de kristne religioner er også en sanselig, kropslig og blodig affære. I Mikael Rothsteins seneste bog, ‘Den kristne krop. Fem essays om kød, blod, hud og hår’ (2018), belyser han nogle af disse træk. Aftenens foredrag vil handle om kristendom, men på en måde du ikke er vant til: Nadverkulten sammenlignet med kannibalisme blandt sydamerikanske indianere, en undersøgelse af Jesus’ hår og skæg som afgørende byggesten i konstruktionen af kristendommens gud, noget om Jesus’ hellige forhud som i århundrede har været genstand for kult, lidt om sektlederen Jesus i sammenligning med andre sektledere, og til sidst lidt om kroppen og det kosmiske drama. 

Mikael Rothstein (f. 1961) er ansat som lektor i sammenlignende religionshistorie ved SDU. Hans speciale er religion blandt jæger-samlere og nye religioner. Har har skrevet flittigt om begge emner i årenes løb.

Foredraget er gratis og både medlemmer og ikke-medlemmer er velkomne. 

Vel mødt!

Detaljer

Dato:
27. marts
Tidspunkt:
19:00 - 21:00

Sted

Kulturstationen, Frode Jacobsens Plads 4, 2720 Vanløse