Vil du være med til at sikre, at humanistiske konfirmander får en uforglemmelig oplevelse? På konfirmationsområdet er der hvert år brug for frivillige kræfter.
Som konfirmationsaktiv bliver du en del af et konfirmationsteam bestående af op til 6 personer – en kursusansvarlig og op til 5 undervisere. Konfirmationsteamet står for konfirmationsforløbet for op til 40 konfirmander og afvikler holdets konfirmationsceremoni. For at blive kursusansvarlig eller underviser skal du være 18 år eller over og Humanistisk Samfund skal kunne indhente en ren børneattest. Som kursusansvarlig eller underviser skal du kunne deltage i et fuldt konfirmationsforløb. Det vil sige, at du skal kunne afsætte tid på samtlige undervisningsdatoer samt hele ceremonidagen. Er du ny konfirmationsunderviser eller kursusansvarlig, skal du også kunne afsætte tid til at blive klædt godt på til opgaven med vores interne uddannelsesforløb. Undervisere og kursusansvarlige modtager et beskedent honorar efter endt konfirmationsforløb. Læs mere om blive underviser eller kursusansvarlig her.
På konfirmationsområdet er der udover kursusansvarlige og undervisere også brug for frivillige, der vil give en hånd med en enkelt dag. Lyder det som noget for dig? Så kontakt Camilla fra Humanistisk Samfunds sekretariat på tlf. 81 11 20 10 eller mail ch@hs.dk