Humanistisk Samfund arbejder på en lang række måder, for at gøre vores stemme hørt og gøre Danmark til et mere livssynsåbent samfund med plads til alle overbevisninger, livssyn og religioner.
Vi deltager i større arrangementer som Folkemødet og Ungdommens Folkemøde for at vise vores holdninger frem og sætte fokus på foreningens mærkesager.
Vi arrangerer hvert år en ceremoni ved folketingets åbning for at sikre et alternativ til folkekirkens gudstjeneste til de ikke-religiøse medlemmer af folketinget.
Vi samarbejder med andre foreninger, vi deler synspunkter med og skaber alliancer for at sætte fokus på vigtige emner – derfor blev vi i 2025 medlem af Rådet for Menneskerettigheder og er medstiftere af et nationalt forum for tros- og livssynssamfund.
Vi repræsenterer humanistiske og ikke-religiøse perspektiver i så mange kontekster som muligt f.eks. i kontaktforum for tros- og religionsfrihed under Udenrigsministeriet.
Du kan læse meget mere om vores arbejde i vores årsberetninger for de sidste par år på vores hjemmeside (https://www.humanistisksamfund.dk/medlemsinformation/tidligere-landsmoeder/)
Revision af trossamfundsloven 2024-2025
Endelig har vi søgt indflydelse i folketinget. I denne folketingsperiode har vores indsats især rettet sig mod at søge indflydelse på den længe ventede revision af loven om trossamfund udenfor folkekirken.
Loven om trossamfund uden for Folkekirken er blevet revideret i løbet af det seneste folketingsår. Vi har mødtes med mange af kirkeordførerne, mens kirkeministeren desværre har afvist at mødes med os på trods af adskillige forespørgsler.
I januar 2024 havde vi foretræde for kirkeudvalget. Her havde vi lejlighed til at fremføre vores argumenter for, at vi skal ligestilles, samt fortælle udvalget om de udfordringer vi møder pga. af den manglende anerkendelse.
| Uddrag af Humanistisk Samfunds Strategi |
| Veje til et livssynsåbent samfund Vi arbejder for et livssynsåbent samfund både lokalt og nationalt. På det lokale plan kan det handle om kontakt til fx kommunen og skolen. På det nationale plan handler det blandt andet om at medvirke til administrative og lovmæssige ændringer, der fremmer et livssynsåbent samfund og at samarbejde med andre organisationer, der deler målsætningen eller dele af den. Disse forandringer er en del af vejen til et livssynssåbent samfund: Juridisk gyldig vielse ved et Humanistisk Bryllup. Det vil indebære mere ligestilling mellem livssyn og religioner, fordi det i dag er et krav at man tror på en gud for at opnå vielsesbemyndigelse. Civilregistrering overtages af kommunerne i stedet for folkekirken. Det giver i dag ikke mening at en religiøs organisation, folkekirken, skal stå for navngivning, navneændring og dødsfald for næsten alle danskere. Undervisning i religion, livssyn og filosofi i folkeskolen Faget kristendomskundskab favoriserer i dag folkekirkens udgave af kristendommen i stedet for at give et bredt syn på religion og livssyn, som afspejler det samfund og den verden børnene vokser op i. Adskillelse af stat og kirke. Et demokratisk og frit land bør ikke favorisere en særlig religion ligesom det ikke bør favorisere et særligt politisk parti. |
Sammen med Center for Kirkeligt Udviklingsarbejde (CKU) og Danske Kirkers Råd holdt vi et temaarrangement på Christiansborg i marts 2025 med titlen: ’Frihed for din næste’ med fokus på tros- og tankefrihed i hhv. Danmark og internationalt. Arrangementet var en succes med mange deltagere og god debat.
| Temaarrangement: Frihed for din næste – 20/3-2025 |
| Blandt de inviterede til arrangementet var Niels Valdemar Vinding (lektor ved teologi KU), Birte Nordahl (generalsekretær, STL Norge – Samarbeidsrådet for tros- og livssynssamfunn), Nathalia Feinberg (særlig repræsentant for Religions- og Trosfrihed UM) og Emma Wadsworth-Jones (Humanists International). Derudover deltog Zenia Stampe (R), Steffen Larsen (LA), Flemming Møller Mortensen (S), Michael Aastrup Jensen (V) og Trine Pertou Mach (Ø). |
I april sendte kirkeministeren et udkast til den nye trossamfundslov til høring. Desværre inkluderede revisionen ikke en anerkendelse af os, hvilket vi godt vidste på forhånd, men det var selvfølgelig et skuffende resultat. Vi indsendte et høringssvar til loven, som siden er blevet endeligt vedtaget. Eneste parti der stemte imod, var Alternativet.
Hvis vi skal prøve at se de positive aspekter, har vores gennemslagskraft været markant større end da trossamfundsloven blev vedtaget tilbage i 2017. Så der er et stærkere fundament, et større kendskab i befolkningen og stærkere relationer til en række politikere at arbejde videre fra.
Og vi fortsætter selvfølgelig i den kommende folketingsperiode.
