Humanisme er et livssyn, der deles af et flertal af befolkningen i Danmark. Det er en antagelse, som jeg har fået bekræftet. Jeg har interviewet 11 mennesker med forskellig religiøs-, kultur- og erhvervsbaggrunde om deres engagement og syn på humanistiske grundantagelser. Det blev tydeligt, hvor mange værdimæssige fællestræk der er, og at de interviewede har et humanistisk livssyn uden at de tænker over det.
I interviewene blev der reflekteret over almen-humanistiske værdier relaterede til værdighed, fornuft og respekt. Vi gik ikke ind på særlige sekulært-humanistiske aspekter som meningsskabelse uden tro på guddommelighed og en verdensforståelse, der bygger på videnskab frem for åbenbaring eller tradition. Det var heller ikke meningen. Mit ærinde var at undersøge fællesnævnere og det, som vi kan tale sammen om frem for det, som adskiller os.
Artikel og interviews
Jeg lavede interviewene i forlængelse af et indlæg i Humanistisk Samfunds (HS) månedlige nyhedsbrev i marts. Her skrev jeg om hverdagshumanisme, hvor jeg reflekterede over hvordan humanistiske værdier kan omsættes til praksis i hverdagen. Jeg påpegede, at de fleste danskere nok vil tilslutte sig det humanistiske livssyn, uanset om de kalder sig humanister eller ej og jeg kom med udkast til etiske bud.
I artiklen inviterede jeg til en livssynscafé. Her ville jeg sætte de etiske bud til debat. Inden caféen skulle afholdes var jeg nysgerrig på at få undersøgt tesen om danskeres tilslutning til humanisme. Jeg fik interviewet 11 vidt forskellige personer: En præst v. folkekirken, to katolikker, heraf en med iransk baggrund, en muslim fra Irak og en sikhe med indisk baggrund – en butiksleder, en flyleder, en advokat, en yogainstruktør, en projektleder v. kulturhuset Union og en koordinator v. Ungdommens Demokratihus. En enkelt af de interviewede var medlem af HS.
Under interviewet blev der inddraget to bilag, som personen kunne koble til sine egne refleksioner: Et bilag som beskrev seks humanistiske antagelser om: Værdighed, frihed, fornuft, udfoldelse og respekt for retssamfund og for naturen. Et andet bilag som beskrev mine fire etiske bud fra artiklen: Civil kommunikation, ansvarlig miljøskabelse, realistisk livstilgang samt autentisk livsførelse.
Livssynscaféen
Ved livssynscaféen deltog otte personer, heraf tre, som ikke er medlemmer af HS. Ved caféen fremlagde jeg følgende:
- Alle interviewede erklærede sig enige med de humanistiske grundantagelser. Det var ikke en overraskelse. Jeg havde opsøgt personer, som er engagerede i samfundet via deres arbejde og som grundlæggende var liberalt orienterede. Jeg havde ikke opsøgt personer med ekstreme politiske eller religiøse holdninger.
- De troende; to katolikker, folkekirkepræsten, muslimen og sikhen, omtalte hver for sig, at de humanistiske grundantagelser var i overensstemmelse med deres religion. Det kunne man studse over, fordi mange antager at især islam og sikhisme er optagede af en vis form for religiøs underkastelse. Tilslutningen til grundantagelserne er et udtryk for, at de interviewede har fokus på menneskets ressourcer og potentiale. Ganske vist knytter troende dette fokus til et guddommeligt formål i et efterliv, men vores fælles tredje i samtalerne var grundantagelserne.
- De interviewede supplerede de etiske bud fra artiklen med bl.a. emnerne tolerance, fejlbarlighed og grænsesætning. Tolerance blev omtalt i betydningen af at tolerere mennesker som de er og at acceptere, at vi kan tænke forskelligt (de to katolikker, muslimen, sikhen og advokaten). Fejlbarlighed blev fremhævet som en vigtig indsigt, så man kan vedkende sig sin fejl og sine mangler og kunne sige undskyld (butikslederen, projektlederen ved Union og præsten). Flere omtalte grænsesætning, at man ikke skal acceptere alt fra andre og lade sine grænser overskride uden at sige fra.
- Ved caféen blev det fremlagt, hvordan bidragene fra interviewene supplerede og udvidede de etiske bud fra artiklen (du kan finde sammenskrivningen her: https://acrobat.adobe.com/id/urn:aaid:sc:EU:3a3047e7-6cab-498f-9491-bc0fc3bcbc8f )
Debat
Efter fremlæggelse af ovenstående, blev der debatteret i to grupper. Der opstod engageret diskussion, som blev ført videre i plenum. Bl.a. kom det frem at:
- Ændringer starter med os selv og med beslutningen om, at jeg vil være respektfuld uanset den andens baggrund/ udseende/ religion m.v.
- Grænsesætning er afgørende i alle former for relationer; Vi skal ikke respektere respektløshed.
- Man skal vælge sine kampe og vurdere, om en bestræbelse vil kunne bære frugt. Bestræbelser skal både være for det fælles bedste og give mening for mig selv.
Vi kom ind på, at praktisering af humanisme ikke bare er et individuelt ansvar, men også et kollektivt og samfundsmæssigt anliggende. Som eksempler blev det i interviews og debat talt om at:
- Samfundsinstitutioner som uddannelses-, sundheds- og retsvæsen er i frie, demokratiske lande grundlæggende humanistiske konstruktioner som er sat i værk for menneskers skyld. De løfter opgaver som individer ikke kan.
- Samfundet kan styrkes i en humanistisk retning, f.eks. hvis:
- Uddannelse bliver mere rettet mod at styrke kompetencer til samarbejde og dialog
- Retsmægling og konfliktmægling bliver udbredte tilbud i samfundet
Humanisme ikke kun er et individuelt anliggende, men noget vi bærer sammen. Når vi søger at efterleve det humanistiske værdigrundlag, er vi også med til at styrke fællesskaber og institutioner.
Humanisme som fælles livssyn
Interview og debat afspejlede, at mennesker med vidt forskellig baggrund kan relatere sig til humanisme.
Det er muligt at italesætte og bevidstgøre folk om det fælles livssyn, som ligger i vores samfund, når vi almengør humanismen og ikke gør den til et specifikt, sekulært emne, der fokuserer på afsværgelse af tro og religion. Grundtvig skrev i 1839 sangen Er lyset for de lærde blot? med henvisning til, at oplysning og dannelse ikke kun er forbeholdt de lærde. Tilsvarende er det vigtigt, at vi i HS er med til skabe debat og bevidstgørelse om et alment-humanistisk livssyn. Et humanistisk livssyn er ikke blot forbeholdt sekulære humanister, men er et anliggende for alle, der vil reflektere over og praktisere humanistiske værdier.
Så hvordan kan vi gøre det? Hvordan kan vi skabe debat og øget bevidst om almen-humanistiske værdier og humanisme som fælles livssyn? Og hvordan kan vi også øge kendskabet til sekulær humanisme? Vil du være med i en arbejdsgruppe, hvor vi undersøger, hvordan vi kan komme ud og holde oplæg, f.eks. til uddannelsesinstitutioner, højskoler m.fl.?
Tilmeld dig ved at sende en mail til kontakt@hs.dk senest den 23. juni 2025
Skrevet af Eva Grützmeier
