Voksende succes for humanistiske konfirmationer viser, at der er et udækket behov for mere end blot fest og nonfirmation. Serien om livets overgange er nået til konfirmationen.
Af Karin Liltorp, redaktionen
Konfirmationen adskiller sig fra de andre store markeringer ved, at overgangen fra barndom til ungdom sker flydende. De fleste 13-14-årige bor trods alt stadig hjemme og vil nyde godt af forældrenes omsorg en del år endnu. De er ikke vågnet op en morgen og tænkt »nu er jeg ikke barn længere.«
For nogle er overgangen forbundet med frustrationer over, at barneårene er forbi. Min egen søn, der nu er 16, har ofte givet udtryk for vemod over, at et kapitel i livet er slut: En tristhed over ikke længere at kunne opnå glæde over at komme på legepladsen eller finde starwarsfigurerne frem. Samtidig er hjernen som bekendt under ombygning, og det er svært at finde indre ro under byggearbejdet.
Muligvis opleves den største omvæltning for forældrene og her kan overgangen forekomme meget brat. Den ene dag sidder ‘snuskebassen’ på gulvet og leger med Barbie-dukke, og den næste hænger hun ud med kæresten og går til koncerter i byen. Som Benny Andersen opsummerer det i digtet Tiden: »Man går ud i sit køkken, henter kakaomælk til sin spinkle søn, men når man vender tilbage er han blevet for gammel til kakaomælk, kræver øl, piger og revolution.«
Erkendelsen af, at ens lille barn er væk, kan være voldsom. Man er pludselig vidne til en ung, der i stigende grad finder sin egen vej i livet og sine egne holdninger. Forældrene skal igennem den barske accept af, at deres rolle i barnets liv minimeres, og at de ikke længere er de ubestridte forbilleder.
Derfor er det ikke overraskende, at man i alle kulturer har ritualer for at markere overgangen fra barn til ung. Ceremonier medvirker til, at man i fællesskab får markeret, at noget stort er ændret: Der er ‘et før’ og ‘et efter.’
I nogle kulturer holdes ceremonien i forbindelse med pigens første menstruation, som tydeligt tegn på det begyndende voksenliv. Andre steder er overgangen forbundet med omskæring, hvilket de fleste i Danmark ganske sikkert ikke billiger! Buddhisterne markerer overgangen ved at kronrage drengene og iføre dem prinsetøj. Jøderne holder ‘bar mitzva’ for drengene og markerer, at de nu er ligeværdige mænd; pigerne får en mindre formel ceremoni, ‘bat mitzva’.
Som bekendt markerer de fleste herhjemme overgangen med en form for konfirmationsfest. For unge, der ikke er medlem af Folkekirken, holdes i mange tilfælde non-firmation med mad, gaver, sange og taler, men uden et specielt ceremonielt indhold.
Den voksende succes for Humanistisk Samfunds konfirmationer viser dog, at der er et udækket behov for noget mere end blot en fest. HS’ konfirmationsweekender, hvor de unge får mulighed for at fundere over moral, seksualitet, menneskerettigheder og filosofiske emner falder i god jord hos unge, der prøver at forholde sig til deres nye rolle i livet. Og selvfølgelig skal den nye livsfase – ungdommen – markeres med en højtidelig ceremoni.
Denne artikel er bragt i medlemsbladet Humanisten august 2020