Når et menneske dør

Når et menneske dør, skal en læge udfylde og underskrive en dødsattest. Attesten indberettes elektronisk til Sundhedsstyrelsen, men skal samtidig udskrives på papir til brug for begravelsesmyndigheden, som stadigvæk er Folkekirken, uanset om man er medlem eller ej.

Bedemanden skal være i besiddelse af dødsattesten, før den afdøde må flyttes.

Bedemænd påtager sig bl.a. at gøre afdøde i stand, lægge i kiste, sørge for papirarbejdet og for transport til kapel eller krematorie. Man kan dog også vælge selv at stå for det meste.

Anmodning om begravelse

Senest 2 dage efter dødsfaldet skal der indsendes en anmodning om begravelse eller ligbrænding til kirkekontoret i bopælssognet.

På anmodningen skal man angive, hvordan begravelsen skal foregå. Også her er det vigtigt, at afdødes ønsker bliver respekteret. Det sker i dag digitalt, via www.borger.dk så de eneste nødvendige oplysninger er navn, adresse og CPR-nr. på den afdøde.

Bedemanden skal have fuldmagt fra nærmeste pårørende for at kunne anmelde dødsfaldet. De nærmeste pårørende er normalt ægtefællen, forældrene eller barn af afdøde.

Hvis afdøde var gift, registreret partner, enke eller enkemand, skal bedemanden også bruge disse oplysninger om partneren.

Det familiemedlem, som står som anmelder af dødsfaldet over for sognet, bliver også kontaktperson i forhold til Skifteretten, hvis ikke andet aftales.

Begravelse eller bisættelse?

Hvis ceremonien slutter med, at kisten sænkes i jorden (jordfæstes) kaldes det en begravelse.

Hvis kisten med den afdøde efter ceremonien køres til krematoriet for at blive brændt, kaldes det en bisættelse. Efter kremeringen nedsættes urnen som regel senere på kirkegården, eller asken kan spredes over havet.

Begravelsesloven fastslår, at de pårørende skal respektere afdødes ønsker om ikke-religiøs begravelse, hvis afdøde er 15 år eller derover. Ligeledes skal man respektere, hvis personen er trådt ind eller ud af et trossamfund.

Hvis ikke afdøde selv har besluttet noget på forhånd, skal de nærmeste beslutte om højtideligheden skal være en begravelse eller en bisættelse, og hvor den skal finde sted.

Begravelse eller ligbrænding skal normalt ske senest 8 dage efter dødsfaldet (dødsdagen medregnet), men Embedslægen har mulighed for at give dispensation til at udsætte bisættelsen, hvis der er rimelige grunde hertil, f.eks. at man skal kunne samle alle.

I region Syddanmark skal man dog kun søge dispensation, hvis begravelsen skal ske senere end 14 dage efter dødsfaldet.

Gravpladser i Danmark

Kommunale begravelsespladser

I mange større byer er der kommunale begravelsespladser. Alle kommunens borgere kan blive begravet på kommunens kirkegårde, og normalt kan borgere fra andre kommuner også blive begravet her.

Der skelnes fra Kirkeministeriets side om en gravplads er kommunal eller kirkelig. Hvis de er “kommunal” i ministeriets betegnelse, betyder det at jorden ikke er indviet med et kristens ritual. Kun Odense, Randers og Horsens har i dag kirkegårde, som ikke er indviede.

Kommunen fastsætter selv priser på de enkelte ydelser, såsom f.eks. gravsted, leje af kapel og ligbrænding.

Du kan finde din kommunes gravpladser på kommunens hjemmeside.

Folkekirkens kirkegårde er offentlige

De folkekirkelige kirkegårde er godkendte begravelsespladser. Alle har ret til at blive begravet eller få en urne nedsat på de folkekirkelige kirkegårde i bopælssognet, uanset om de var medlemmer af folkekirken eller ej.

Menighedsrådet fastsætter lokalt priserne for kirkegårdene, og der kan være stor forskel på priserne for medlemmer af folkekirken og alle andre. Du kan finde dit sogn her.

Neutrale gravpladser i Danmark

Der findes i Danmark nogle få gravpladser, hvor der ikke er religiøse symboler eller der på anden måde er lagt begrænsninger. For nogle betyder det noget om gravpladsen fremstår neutral, for andre er det ligegyldigt.

Der er flere steder etableret skovkirkegårde, da befolkningen søger flere gravpladser med udstrakt oplevelse af natur og uden religiøse symboler. Der er etableret flere neutrale kirkegårde, efter begravelsesloven blev ændret i 2008. Se mere på Skovbegravelse.nu.

I det følgende er nævnt nogle kirkegårde med tilbud om skovkirkegård og gravpladser uden religiøse symboler. Listen er ikke fuldkommen, og der kommer stadig flere muligheder til.

I Odense Kommune kan man få urner nedsat i skovgravpladsen Kohaveskoven, som er uindviet jord. Denne gravplads blev etableret i 2014, som den første skovkirkegård i Danmark. Her må man ikke sætte sten eller andre mindesmærker ved graven.

I Aarhus er Nordre Kirkegård siden 2016 ved at blive omskabt til en skovkirkegård i byen. Den endelige omskabelse forventes af være færdig i 2030. (link)

På Vestre Kirkegård i Aarhus findes flere begravelsesområder i græs, samt et symbolneutralt område til både kiste og urne, hvor der på stenen i græsset kun må stå afdødes navn og fødsels- og dødsdato. (link)

I København er der to neutrale begravelsespladser på henholdsvis Bispebjerg og Vestre Kirkegård. (link)

Afdelingen på Bispebjerg Kirkegård hedder Lyra, og der er mulighed for urnenedsættelser i askefællesgrav, almindelig urnegrav og urnefællesgrav, som er et gravsted i græs med mulighed for at lægge en gravsten i græsset.

Afdelingen på Vestre Kirkegård hedder Vega, og der er mulighed for kistebegravelse i almindelige kistegrave uden religiøse symboler. I kistegravstedet kan der både nedsættes kister og urner.

På gravstenen må der udelukkende være persondata – ingen symboler og ingen øvrige religiøse rekvisitter må anbringes på gravstedet. Alle kan ligge der.

I Farum på Ny kirkegård er i 2013 skabt en skovkirkegård. Her kan dog kun nedsættes urner.

Silkeborg har i 2014 skabt en skovgravplads på Vestre Kirkegård, som en del af de kommunale gravpladser. Her kan kun nedsættes urner og der ikke må sættes synlige mindesmærker ved graven.

Kohaveskoven ved Odense fik den første skovbegravelsesplads i Danmark i 2014. Den ejes af Odense Kommune og er ikke indviet jord.

Stensballegård Skov ved Horsens. Her blev der i 2018 etableret en skovbegravelsesplads , og jorden her er ikke indviet religiøs.

Der er også neutrale gravpladser i fx Nykøbing Falster. Se mere på den kirkegårds hjemmeside, som du overvejer.

Der er også neutrale gravpladser i Næstved. Se mere på den kirkegårds hjemmeside, som du overvejer.

Skovbegravelse ApS, som står for www.skovbegravelse.nu arbejder for oprettelse af skovbegravelsespladser i hele landet. På hjemmesiden informeres der om mulighederne for reservation og erhvervelse af skovgravsteder samt om de nyeste tiltag med at etablere nye gravpladser i ikke indviet jord.

Se mere på den kirkegårds hjemmeside, som du overvejer. Se en guide til de danske kirkegårde her.

Spredning af aske over åbent hav

Asken efter en ligbrænding udleveres i en urne. Denne kan enten begraves, sættes i kolumbarium eller asken kan spredes over åbent hav. På www.borger.dk kan du finde blanketten ‘Spredning af aske over åbent hav’.

Askespredningen skal foregå over åbent vand – dvs. over havet eller over større fjorde eller bugter. Det er ikke tilladt at sprede asken over eller i en sø, da det medfører risiko for forurening.

Det er de efterladte, som skal sørge for at få asken spredt, og spredningen af asken skal foregå på en værdig måde, der ikke vækker opsigt.

Se mere på Kirkeministeriets hjemmeside www.km.dk.

Gravplads på privat grund

Har man en grund, der er stor nok, kan urnen med asken blive begravet der. Det er Stiftsøvrigheden, der giver tilladelse til, at en urne nedsættes på en privat ejendom.

Betingelserne er, at grunden skal være på mindst 5.000 m2, og der må ikke sættes en gravsten eller et andet mindesmærke.

Urnen skal graves mindst 1 meter ned, og gravstedet skal tinglyses i mindst 10 år, hvor der ikke må graves ned i samme dybde. Der er ikke givet tilladelse til at nedsætte en kiste på privat ejendom i Danmark.