Artikel 18 i den universelle menneskerettighedsdeklaration tilsiger, at vi alle har retten til vores egen overbevisning, retten til at have en religion, til ikke at have en religion, eller til at ændre vores religiøse overbevisning.
Der er altså tale om en tanke- og overbevisningsfrihedsret, der omfatter alle mennesker, troende som ikke-troende, men denne ret bliver ofte fejlagtigt omtalt og fortolket som religionsfrihed alene.
Formelt oversættes ”Freedom of Religion or Belief” til “Religions- og trosfrihed” i den danske oversættelse af menneskerettighederne. Det er i sig selv en pleonasme, men hvad værre er, de ikke-religiøse livssyn bliver ekskluderet. Derfor foretrækker vi betegnelsen livssynsfrihed, tankefrihed eller åndsfrihed, da de jo inkluderer andet end religion. (https://www.ohchr.org/en/NewsEvents/Pages/DisplayNews.aspx?NewsID=23938&LangID=E – Oversættelse af Intact Denmark)
Retten til at diskriminere andre er ikke en del af livssynsfriheden. Derfor er vi nødt til at diskutere hvor grænserne går for religionsfriheden. For der skal være grænser, hvis den ikke skal undertrykke andre grundlæggende menneskerettigheder.
Der hvor én menneskerettighed kolliderer med en anden, er den ene part ofte religionsfriheden. Vi ser det i diskussionerne vedrørende omskæring, abort, ytringsfrihed (herunder blasfemi), seksuel frihed, ligestilling etc. I bredere forstand støder vi på religiøs negativ social kontrol, hvor vi ser bagsiderne af den højt besungne religionsfrihed. Faktisk er religionskritik ofte samtidig et forsvar for andre menneskerettigheder.
Endelig må vi påpege en tendens til, at religionsfriheden ofte fremhæves som den vigtigste i kollisionen med andre rettigheder. På den måde forstærkes den nævnte modsætning. I den internationale debat indenfor feltet ser man alt for ofte – også på højt politisk niveau – at diskrimination af seksuelle minoriteter, kvinder, apostater etc. gemmes bag religionsfriheden.
Der bør derfor lægges vægt på, at religionsfriheden ikke bør have denne særstatus, når det gælder grundlæggende menneskerettigheder, men at den reelt behandles som en livssyns- eller tankefrihed, og at fokus lægges på rettighedens potentiale for diskriminering af anderledestænkende.
24/2-2022
Humanistisk Samfund, Lone Ree Milkær.
Ateistisk Selskab, Simon Nielsen Ørregaard.
Foreningen Frafalden, Mustafa Sayegh.
Eftertro, Stine Petersen.
Intact Denmark, Lena Nyhus.