Af Andrea Balslev Larsen, studentermedhjælper
En dokumentar, der skildrede overgangen fra barndommen til ungdommen, hvor en humanistisk konfirmation fremgik som en ceremoniel fejring, der ikke involverede religion, var hvad der vækkede en interesse hos Ea Thinggaard Leschly, der dengang stod overfor at beslutte, hvordan hun ville markere sin egen overgang fra barn til ung. ”Jeg synes det er hyggeligt at gå i kirke til jul, og det er hyggeligt at være til gudstjeneste og sådan noget, men selve troen har ikke sagt mig noget.” En humanistisk konfirmation virkede derfor foreneligt med Ea’s ønske om en ceremoni, der ikke indbefattede religion som ved en kirkelig konfirmation.
Ud fra sin nyopdagede interesse valgte Ea at undersøge det humanistiske livssyn og humanistisk konfirmation nærmere og tog blandt andet en ’Er du humanist-quiz’, der ligger inde på Humanistisk Samfunds hjemmeside. Her fortæller hun, at hun scorede hele 96%, og tilføjer: ”Så var jeg sådan, okay måske bliver jeg nødt til at læse lidt videre om det her, fordi jeg synes også, det lød ret spændende”. Interessen for en humanistisk konfirmation kom dermed fra Ea selv snarere end fra familien og vennerne, hvor langt størstedelen havde valgt en kirkelig konfirmation. Hun understreger dog, at hendes valg udelukkende blev mødt med opbakning: ”Mine forældre har altid været sådan, at det skulle være min beslutning, og det skulle være det, jeg gerne ville. De ville støtte op om det uanset hvad. […] Min familie var virkelig gode til at tage imod det, og selvom der også er mange, der er kristne, så har vi i hvert fald bare været meget åbne om det, og de synes også, det var spændende at høre om og gik også selv ind og læste om det.”
Det humanistiske konfirmationsforløb
Inden den humanistiske konfirmationsceremoni gennemgår de unge enten et kursus over to weekender eller et aftenundervisningsforløb. Gennem en blanding af samtaler, samvær og gruppearbejde diskuteres værdier og normer inden for humanistisk livssyn. Disse emner er: Etik, Identitet og tolerance, Livssyn og humanisme, Menneskerettigheder og Kritisk tænkning samt et sjette emne, som fastsættes af underviserne. Her fortæller Ea, at det særligt var undervisningsemnerne ’etik og tolerance’, hun fandt interessante, selvom det også er meget komplekse emner. Kompleksiteten, der kan præge undervisningen, oplevede hun dog, at underviserne fint kunne tage hånd om: ”De var virkelig gode til at formidle det, så vi kunne forstå det.”
Ea fortæller yderligere, hvordan hun oplevede, at undervisningen gjorde det muligt for hende at perspektivere emnerne til hendes egen hverdag. F.eks. i en skolemæssig sammenhæng hvor et stærkt fællesskab er afgørende, og hvor der skal være plads til alle, pointerer hun. Udover selve undervisningsemnerne var det der særligt stod frem i konfirmationsforberedelsen ifølge Ea, at underviserne og de kursusansvarlige bidrog aktivt til det gode fællesskab: ”Vi blev sat til at lave sådan nogle lege og øvelser, som kunne få os tættere på hinanden, og vi fik hurtigt dannet et virkelig godt fællesskab. Også med lærerne.”
Et andet fremtrædende element ved undervisningen udtrykker hun: ”Det var nok, når vi allesammen var sammen og sådan skulle diskutere eller debattere om nogle ting. Det synes jeg i hvert fald var meget spændende. Vi havde virkelig stor respekt for, at man har forskellige holdninger til tingene, og at vi kunne sidde og dele vores holdninger med hinanden, men også være kritiske i forhold til hvis nu at der var noget, vi var sådan klart uenig i.”
Ceremonien
Efter endt konfirmationsforberedelse og undervisningsforløb afholdtes der afslutningsvis en ceremoni, som Ea husker som en god oplevelse: ”Vi skulle gøre det på vores egen måde, og der var ikke nogen lærer, der havde sagt til os hvordan, det skulle være, for det skulle ligesom være vores eget indslag og sådan. Det var virkelig fint. Der var en taler udefra, der kom og holdt en tale for os, som også var virkelig fin.”
Til spørgsmålet om hvad Ea’s råd ville være til de unge, der overvejer en humanistisk konfirmation, var svaret derfor klart: ”Jeg synes, at de skal gøre det. Altså selvfølgelig skal de selv tage beslutningen, men at det er noget, jeg i hvert fald ville anbefale til en, der nok ikke ville gå med den kristne vej, eller som heller ikke bare ville gøre ingenting, men som måske godt ville gøre et eller andet. Og så vil jeg også sådan sige til dem, at de nok skulle gå ind og læse på humanistisk samfunds hjemmeside, fordi der er virkelig mange spændende ting.”
Hertil understreger hun, at selvom hun vil anbefale en humanistisk konfirmation, er hendes vigtigste råd, at man vælger et forløb og en ceremoni, man føler passer til en selv: ”Jeg synes bare, at det er vigtigt, at man ikke altid behøver at gå med flokken, men altså, selvfølgelig må man gerne gå med flokken, hvis det er det, man har lyst til. Det skal man jo helt selv bestemme. Men virkelig, prøv at finde din egen vej i det.”
