I forbindelse med folketingsvalget 2026 har Humanistisk Samfund samlet en oversigt over de opstillingsberettigede partiers holdninger til vores politiske mærkesager. Her kan du læse om Socialdemokratiets politik.
Socialdemokratiets daværende kirkeordfører Karen J. Klint udtalte i 2019, at “Socialdemokratiet har det godt med grundlovens ‘trosparagraffer’, men vi vil gerne give kirken den selvstændighed, der var hensigten i grundloven.”¹ Udtalelsen indikerer, at partiet ikke arbejder for at ophæve folkekirkens særstilling i Grundloven.
I forbindelse med folketingsvalget 2022 har Humanistisk Samfund samlet en oversigt over de opstillingsberettigede partiers holdninger til vores politiske mærkesager. Her kan du læse om Socialdemokratiets:
Socialdemokratiets daværende kirkeordfører Karen J. Klint udtalte i 2019 at ”Socialdemokratiet har det godt med grundlovens ”trosparagraffer”, men vi vil gerne give kirken den selvstændighed, der var hensigten i grundloven.”¹. Dette vidner om, at der ikke er et ønske om at ophæve folkekirkens særstilling i Grundloven.
Adskillelse af kirke og stat, ligestilling af livssyn samt civilregistrering
Socialdemokratiet har ikke en samlet, offentligt tilgængelig kirkepolitik. I 2019 udtalte partiet til Kristeligt Dagblad, at det hverken var enig eller uenig i, at stat og kirke burde adskilles. ²
Partiet har samtidig givet udtryk for et ønske om en mere moderne og gennemskuelig organisationsstruktur for folkekirken samt en omlægning af kirkeskatten, så midler i højere grad anvendes til bevaring frem for lønninger, som i større omfang bør finansieres af folkekirkens medlemmer. ³
I en rundspørge fra 2019 henviste partiet flere gange til betænkningen fra 2014 om folkekirkens forhold, hvor det blandt andet blev anbefalet, at civilregistreringen forbliver hos folkekirken. ⁴ Samme år udtalte partiet, at det ønskede, at statens økonomiske tilskud skulle dække de civile opgaver, kirken udfører for samfundet. ⁵
Socialdemokratiets kirkeordfører Kim Aas skrev i 2025 i et debatindlæg i Jyllands-Posten, at Humanistisk Samfund ikke bør anerkendes som trossamfund med ret til at foretage juridisk gyldige vielser. I indlægget argumenterer han for, at begrebet trossamfund ikke bør udvides til også at omfatte ikke-religiøse livssynsorganisationer. ⁶
Partiet nævner ikke en selvstændig holdning til ligestilling mellem tro- og livssyn på sin hjemmeside.
Kristendomsundervisning og konfirmationsforberedelse i skoletiden
Socialdemokratiet udtaler sig ikke direkte om kristendomskundskabsfaget på sin hjemmeside. I en artikel fra 2016 gav partiet – sammen med SF – udtryk for et ønske om at omdøbe kristendomskundskab til religion, samtidig med at kristendom fortsat skulle udgøre den største del af undervisningsplanen. ⁷
I 2011 udtalte daværende uddannelsesordfører Christine Antorini: “Det er en privat sag, om man ønsker at blive konfirmeret eller ej. Derfor skal konfirmationskundskab foregå uden for skoletiden.”⁸
I 2015 mente partiet, at folkeskolen skulle tage hensyn til konfirmationsundervisningen, men understregede, at undervisningen ikke var en del af skolen. ⁹
Der foreligger ikke nyere, offentliggjorte udmeldinger fra partiet om disse spørgsmål.
Ytringsfrihed og religionskritik
Socialdemokratiet stemte for lovforslaget om utilbørlig behandling af religiøse skrifter (den såkaldte koranlov) i december 2023.¹⁰
Ifølge DR’s omtale af afstemningen blev lovforslaget fra regeringens side begrundet med hensynet til Danmarks sikkerhed og den udenrigspolitiske situation i forlængelse af de konkrete koranafbrændinger. ¹⁰
Socialdemokratiet indgik dermed i flertallet bag loven.
Kristendom og værdipolitik
I 2025 har Socialdemokratiets ledelse anvendt begrebet “åndelig oprustning” i den politiske debat. Begrebet er blevet knyttet til ønsket om at styrke demokratisk dannelse, sammenhængskraft og national robusthed. I den forbindelse er folkekirken og kristendommen blevet omtalt som en del af Danmarks kulturelle og historiske fundament.
Ifølge analyser i blandt andet Semper Magasin har denne retorik bidraget til en debat om kristendommens rolle i værdipolitikken. ¹¹
Der er ikke fremlagt konkrete lovforslag om ændring af forholdet mellem kirke og stat i forlængelse af denne debat.
Humanistisk Samfund har i forbindelse med folketingsvalget 2026 kontaktet Socialdemokratiet med henblik på at få opdaterede svar og eventuelle præciseringer af partiets holdninger. På tidspunktet for offentliggørelsen har vi ikke modtaget yderligere kommentarer.
Du finder gennemgangen af de øvrige partiers politik her samt beskrivelsen af, hvordan vi har udarbejdet gennemgangene:
¹ Andersen, 2019, Det mener partierne om kirke og kristendom | Kristeligt Dagblad (kristeligt-dagblad.dk)
² Klint, 2019, Det mener partierne om at adskille kirke og stat | Kristeligt Dagblad (kristeligt-dagblad.dk),
³ Dylander, 2019, Rundspørge: Det mener Socialdemokratiet om kirkepolitik | Kirke.dk.
⁴ Kirkeministeriet, 2014, Betaenkning_1544.pdf (km.dk)
⁵ Klint, 2019, Det mener partierne om at adskille kirke og stat | Kristeligt Dagblad (kristeligt-dagblad.dk).
⁶ Kim Aas, 2025, Vi skal ikke udvande det at være et trossamfund, Jyllands-Posten.
⁷ TV2, 2016, S og SF vil omdøbe kristendomskundskab til religion – TV 2
⁸ Shou, 2011, Det mener partierne om konfirmations-forberedelse i skolernes undervisningstid | Kristeligt Dagblad (kristeligt-dagblad.dk)
⁹ Jessen, 2015, Det mener partierne om konfirmationsundervisning i skoletiden | Kristeligt Dagblad (kristeligt-dagblad.dk)
¹⁰ DR, 7. december 2023, Folketinget stemmer ja til omstridt koranlov
¹¹ Thormann Wagner, 2026, Åndelig oprustning var her, der og alle vegne i 2025 – hvor er vi nu?”, Semper Magasin.
