I forbindelse med folketingsvalget 2026 har Humanistisk Samfund samlet en oversigt over de opstillingsberettigede partiers holdninger til vores politiske mærkesager. Her kan du læse om Alternativets politik.
Alternativet er et af de få partier i denne gennemgang, der eksplicit nævner livssyn i sin politik. Partiet lægger vægt på åndsfrihed og ligestilling mellem folkekirken, anerkendte trossamfund og ikke-religiøse livssynssamfund. ¹
Adskillelse af kirke og stat, ligestilling af livssyn samt civilregistrering
I forbindelse med folketingsvalget 2026 har Humanistisk Samfund modtaget en skriftlig udtalelse fra Sascha Faxe, kirkeordfører for Alternativet. ²
Heraf fremgår det, at Alternativet ønsker en mere moderne og inkluderende politik for tro- og livssyn, hvor staten behandler forskellige religioner og ikke-religiøse livssyn lige. Partiet lægger vægt på åndsfrihed forstået som retten til at tro, tvivle, skifte tro eller ikke at tro.
Alternativet ønsker, at forholdet mellem stat og folkekirke reformeres, så staten ikke i samme grad favoriserer én bestemt religion. Målet beskrives som større gennemsigtighed og lige vilkår mellem tros- og livssynssamfund. ²
Partiet fremhæver desuden behovet for at beskytte individets frihed i mødet med religiøse fællesskaber og ønsker blandt andet bedre støtte til mennesker, der oplever negativ social kontrol i religiøse miljøer, samt hjælp til personer, der ønsker at forlade lukkede trossamfund. ²
Denne udtalelse erstatter tidligere enkeltudtalelser fra 2016 og 2019, som byggede på interviews og avisartikler.
Kristendomsundervisning og konfirmationsforberedelse i skoletiden
Ifølge den modtagne udtalelse ønsker Alternativet, at kristendomsundervisningen i folkeskolen erstattes af et bredere fag i filosofi og livssyn. ²
Partiet ønsker, at elever introduceres til en bred vifte af religiøse og sekulære traditioner og arbejder med filosofi, etik og eksistentielle spørgsmål. Formålet beskrives som at styrke elevernes kritiske tænkning, forståelse for forskellige livssyn og evne til refleksion over grundlæggende spørgsmål om menneskeliv, værdier og samfund. ²
Der foreligger ikke i den modtagne udtalelse en særskilt præcisering af konfirmationsforberedelsens placering i skoletiden. Tidligere udtalelser fra 2019 pegede på, at partiet støttede, at konfirmationsforberedelsen bør ligge uden for skoletiden. ³
Ytringsfrihed og religionskritik
I forbindelse med lovforslaget om utilbørlig behandling af religiøse skrifter (den såkaldte koranlov) stemte Alternativet imod lovforslaget. ⁴
Ifølge omtale til Ritzau tilkendegav partiet, at det ikke støttede lovgivningen og henviste til hensynet til ytringsfriheden samt vurderingen af, at eksisterende lovgivning var tilstrækkelig. ⁵
Partiets holdning kom også til udtryk i Folketingets debat, hvor partiets ordfører Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen fremhævede, at ytringsfriheden er et grundlæggende princip i det danske demokrati. Hun advarede mod at indføre særskilt lovgivning, der kan begrænse retten til religionskritik, og pegede på, at gældende regler kan anvendes i situationer, hvor den offentlige orden trues. ⁶
Den skriftlige udtalelse fra Sascha Faxe er modtaget i forbindelse med folketingsvalget 2026 og indgår som opdatering af partiets tidligere offentliggjorte politik.
Du finder gennemgangen af de øvrige partiers politik her samt beskrivelsen af, hvordan vi har udarbejdet gennemgangene:
¹ Tro- og livssyn // Alternativet(hjemmeside).
² Sascha Faxe, kirkeordfører for Alternativet, skriftlig udtalelse til Humanistisk Samfund i forbindelse med folketingsvalget 2026.
³ Redaktionen, 2019: Kristendom under pres: Støttepartier vil have konfirmandundervisning ud af folkeskolen – Ditoverblik.dk
⁴ DR, 7. december 2023, “Folketinget stemmer ja til omstridt koranlov”.
⁵ “Opbakning til koranlov skrumper – Alternativet siger nu nej”
⁶ Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen, 2023, tale om koranlov i Folketinget (Danske Taler).
