Det er en ret at fravælge religion, men at denne ret ikke giver rettigheder på linje med en religiøs livsanskuelse forekommer at være et brud på grundlæggende, demokratiske menneskerettigheder, hedder det bl.a. i denne kronik, der blev bragt i Nordjyske Stiftstidende 7. januar 2019.

Af Jørn Rosborg (formand for Humanistisk Samfund Aalborg)
og Steen Timmermann (bestyrelsesmedlem i Humanistisk Samfund Aalborg)

”Danmark er et kristent land,”  fastslår regeringen i sit grundlag. Først i anden række nævner den friheden  ” til at tro på det, man vil…”

Den særstatus, som regeringen således tildeler den kristne tro, har den også pålagt Danmarks Radio, der har fået til opgave ”at fremme den kristne kulturarv.”

Det er uomtvisteligt, at den kristne tro har præget Danmark, men man skulle dog mene, at regeringen, Danmarks Radio og Danmark som nation er for alle danskere – også de mange medborgere, der tilhører andre religioner og alle os, der ikke tilhører en religion.

”At tro på det, man vil” er en grundlovssikret ret. Men tilsyneladende er der ikke samme ret til ikke at tro.     I hvert fald er tro og ikke-religiøst livssyn langtfra ligestillet.

Det oplever vi livssynshumanister, som har fravalgt troen på overnaturlige kræfter.

Således anerkender det officielle Danmark hele 218 trossamfund og menigheder, og med denne anerkendelse følger sædvanligvis juridisk vielsesmyndighed.

I Humanistisk Samfund tilbyder vi blandt andet ikke-religiøse bryllupsceremonier, men den vielsesbemyndigelse, trossamfund har, kan vi ikke få. Vi er nemlig et livssynssamfund – ikke et trossamfund; vi tror ikke på overnaturlige magter!

For at blive anerkendt som trossamfund, og derved opnå vielsesbemyndigelse, er det netop et krav, at man skal have en gudstro ”dækkende ‘opfattelsen at mennesker er afhængige af en (eller flere) transcendent(e) magt(er)’ .” Oversat til almindeligt dansk: For at få vielsesbemyndigelse skal man være overtroisk! Noget sådant virker ikke demokratisk eller pluralistisk og er absurd i et ellers oplyst samfund.

At fravælge et religiøst livssyn er jo ellers en ligeså demokratisk ret, som at vælge at tro.

Det medgiver det rådgivende udvalg vedr. trossamfund da også, når det i sine ”vejledende retningslinjer til godkendelse af trossamfund eller menigheder,” blandt andet skriver, at ”religions- og trosfriheden sikrer det enkelte menneskes ret til at vælge og fravælge en religiøs livsanskuelse.”  

Det er altså en ret at fravælge religion. Men at denne ret så ikke giver rettigheder på linje med en religiøs livsanskuelse forekommer at være et brud på grundlæggende, demokratiske menneskerettigheder, selvom der ifølge samme vejledning netop skal tages hensyn til pluralisme.

Behovet for at ligestille livssyn og tro aktualiseres endvidere af, at Folkekirken skrumper.

På de tyve år fra 1998 til 2018 er antallet af medlemmer i Folkekirken faldet med ti procentpoint fra 85 til 75 procent af befolkningen.

1. juli 2018 var 1.443.309 danskere ikke medlemmer af Folkekirken. Omkring halvdelen af disse må formodes at være tilknyttet andre trossamfund (og den anden halvdel dermed ikke-religiøse). I Aalborg kommune er over 43.000 ikke medlemmer af folkekirken, og tallet har været stigende år for år.

Den negative udvikling for medlemstallet i Folkekirken ser ud til at fortsætte. Spørgsmålet er, hvad der sker, når Folkekirken tæller under halvdelen af befolkningen? Er det så stadig en folkekirke?

Også set i det perspektiv må det være på tide at ligebehandle den fjerdedel af befolkningen, der har fravalgt Folkekirken – heriblandt alle os, der helt har fravalgt religion.

For eksempel er det da en anakronisme, at civilregistringen af fødsel og død varetages af Folkekirken. Det er helt absurd i vore dage, hvor andre end præsterne kan læse og skrive. Ydermere er det heller ikke rimeligt, at mennesker, som bevidst har fravalgt religion i deres liv, må gå til kirkens kordegn, når vi for eksempel skal have navngivet vore nyfødte. Det burde selvfølgelig moderniseres og være en offentlig opgave hos kommunerne, på samme måde som det af historiske grunde i dag foregår i Sønderjylland.

Mon ikke det er på tide at demokratisere det danske livssynslandskab og adskille kirke og stat?

I foreningen Humanistisk Samfund arbejder vi for ligestilling af tros- og livssynssamfund.

Begrebet ”livssynssamfund” som modstykke til ”trossamfund” er forholdsvis nyt i dansk debat.

Således blev Humanistisk Samfund for ti år siden dannet af en række mennesker, som hævder retten til ikke blot at vælge sin egen tro, men også til at fravælge religion. Og til at blive fri for religiøs indblanding i deres liv. Livssynshumanisme er netop uden gudstro ud fra den grundtanke, at der ikke er en højere idé med livet, at vi mennesker blot er en del af naturen og derfor selv må give vort liv indhold og mening.

Men som livssynshumanister anerkender vi andre menneskers ret til at have andre syn på livet – også religiøse; blot ønsker vi ligestilling. Som samfund må Danmark være sekulært, mens menneskene som individer kan vælge at tro på lige hvad der passer dem – eller helt lade være! Først da kan der blive reel ligestilling mellem tro og ikke-religiøst livssyn.

Af samme grund mener vi, at Folkeskolen skal moderniseres og demokratiseres, når det handler om livssyn. Således skal konfirmationsforberedelse ud af skoleskemaet og faget ”kristendomsundervisning” erstattes af undervisning i filosofi, religioner og livssyn. Det vil fremme elevernes åbenhed overfor forskellige tros- og livssyn og bane vej for kritisk tænkning og dermed evnen til selv at vælge sin livsanskuelse.

Også i den anden ende af livet, ved døden, skal det være en ret at kunne blive begravet eller bisat uden religiøs indblanding. Derfor arbejder Humanistisk Samfund for etablering af livssynsneutrale ceremonirum og begravelsespladser.

Humanistisk Samfund tilbyder alternativer til de kirkelige ceremonier. Fælles for disse humanistiske ceremonier er hyldesten til mennesket, livet og fællesskabet. Således mindes eksempelvis ved den humanistiske begravelse det liv, afdøde levede og de spor han eller hun satte.

Humanistiske ceremonier til navngivning, konfirmation, vielse og begravelse er netop tilbud til mennesker, der ønsker en højtidelig og værdig markering af livets store overgange uden religion. Til dette formål har Humanistisk Samfund en række dedikerede celebranter og ceremoniledere, som er uddannede til sammen med de pågældende familier at tilrettelægge ceremonierne og gennemføre dem med værdighed.

Det gælder også den humanistiske konfirmation, som siden 2011 er afholdt i Danmark efter norsk forbillede. Omkring 13.000 unge nordmænd bliver hvert år humanistisk konfirmeret hos Human-Etisk Forbund, der er søsterorganisation til Humanistisk Samfund; med sine 90.000 medlemmer blot en del større end danske lillesøster med 1.500 medlemmer.

Antallet af humanistiske konfirmander i Danmark er imidlertid nærmest eksploderet i takt med, at kendskabet til muligheden spredes og i 2020 gennemføres den første humanistiske konfirmation i Nordjylland.

De humanistiske konfirmander forbereder selve konfirmationen på to weekend-kurser, der sætter fokus på emner som kritisk tænkning, menneskerettigheder, etik, tolerance, livssyn, identitet og de mange spørgsmål, der rejser sig i overgangen fra barn til ung, f.eks. seksualitet. Sigtet er at styrke de unges evne til selvstændig tænkning og etisk handling.

Siden 2017 har vi endvidere uddannet en række ”humanistiske samtalepartnere,” der er trænet i at tage den eksistentielle samtale med patienter og andre i svære livssituationer, og som ikke ønsker at tale med sygehuspræsten. En praksis som i øvrigt er helt almindelig anerkendt og udbredt i for eksempel Holland og Storbritannien. For os at se, handler det om respekt, at mennesker kan leve og dø i overensstemmelse med deres livsanskuelse uden at skulle påduttes handlinger, ritualer og symboler, der er i strid hermed. Det synspunkt håber vi – og arbejder for – også vinder gehør hos lovgiverne på Christiansborg.