Det er farligt at træde frem som ikke-troende i Indien og flere andre asiatiske lande. HS’ Kirstine Kærn rejser i øjeblikket rundt i Asien, hvor hun interviewer humanister og ateister.
Af Kirstine Kærn, næstforperson, HS
Jeg besøger Narendra Nayak. Han er »rationalist,« en indisk betegnelse for humanister og ateister.
Siden 70’erne har Narendra arbejdet på at bekæmpe overtro i Indien ved at dokumentere, at selvudnævnte guruer bruger simple tryllekunster til at narre folk. Blandt andet holder han foredrag på uddannelsesinstitutioner, hvor han prøver at få de studerende til at være kritiske og tænke selvstændigt.
Aktiviteterne har betydet, at Narendra står på en dødsliste, og derfor må leve under politibeskyttelse. Det har han nu gjort de sidste tre et halvt år.
Mens jeg i fire dage boede hjemme hos Narendra og hans kone i Mangalore, mærkede jeg, hvor begrænsende det er hele tiden at skulle have en bodyguard i nærheden.
Det er netop i Indien, jeg er kommet tættest på konsekvenserne for ikke-troende i Asien.
Selvom Indien i årevis har været et sekulært land, er hinduistisk nationalisme indenfor de seneste 10-15 år vokset frem og bruges politisk. Hinduistiske ekstremister menes således at stå bag flere mord på rationalister de senere år.
Udviklingen går i den forkerte retning for ikke-troende i Indien. De fleste, jeg talte med, er bekymrede over udviklingen, og mange er ikke offentlige om deres ikke-tro. De ved, at hvis de bliver lige så fremtrædende som Narendra Nayak, begynder det at bliver farligt.
Et broget billede
Billedet af ikke-troendes forhold i Asien er meget broget. Mens det fx ikke er et problem at være ikke-troende i Japan, Singapore og Nepal, sætter humanister i andre lande livet på spil.
Det asiatiske kontinent er enormt, og der er store kulturelle forskelle, hvilket også afspejler sig i forholdene for ikke-troende. Ikke-troende behandles med alt fra ligegyldighed til mord!
Men selvom det ikke er noget problem at være ikke-troende i Nepal, er landet konservativt hinduistisk og fyldt med overtro på samme måde som Indien.
I Kathmandu møder jeg Uttam Niraula, der er medlem af Humanists Internationals bestyrelse. Han og de øvrige nepalesiske humanister forsøger derfor på samme måde som rationalisterne i Indien at bekæmpe overtro, men møder ikke de samme voldelige reaktioner.
I de muslimske lande Indonesien og Malaysia går tingene i den forkerte retning med voksende tilslutning til fundamentalistisk islam. Her afgøres nogle retslige tvister i sharia-retssale.
I begge lande registreres muslimer fra fødslen, og man kan reelt ikke forlade islam. I Indonesien skal alle indbyggere registrere deres tro, og man kan kun vælge mellem seks anerkendte religioner. De fleste ateister vælger at registrere sig som buddhister.
I Malaysia har flere prøvet at få fjernet registreringen, men er endt med at forlade landet, fordi det er for farligt for dem. Derfor holder ateister og humanister i begge lande lav profil.
I Jakarta møder jeg Yuuji, der er dobbelt minoritet; han er ikke bare ateist, men også biseksuel og lever sammen med sin mandlige kæreste. Sammen med andre ateister har de fundet et fællesskab, så de kan leve deres liv, som de vil. Men de er bekymrede for udviklingen i landet, hvor lovgivningen bliver strammere og menneskerettighederne negligeres.
Det samme gælder i Malaysia, hvor jeg taler med den nyvalgte præsident for malaysiske ateister og humanister. Hun er ex-muslim og vælger ikke at ville have hverken navn eller foto frem i forbindelse med interviewet til min podcast.
»Ikke-troende er dårlige mennesker«
Også i det katolske Filippinerne er ikke-troende ildesete. Her er både skilsmisse og abort ulovlig og menneskerettighederne har trange kår. Derfor arbejder humanisterne hårdt på at få ændret lovgivningen i den rigtige retning.
Man kan godt leve åbent som humanist i Filippinerne, men man betragtes ikke som et godt menneske. Derfor laver humanisterne en del humanitært arbejde for på den måde at aflive myter om ikke-troende.
Mens jeg var i Filippinerne døde en af de mest kendte aktivister og performancekunstnere ,Carlos Celdran, af naturlige årsager i en alder af kun 46 år. Carlos havde fået en blasfemidom for en demonstration i Manilas katedral og valgte efterfølgende at flytte til Madrid tidligere på året.
Og så er der de lande, som udefra ser sekulære ud, men reelt ikke er det.
Det gælder fx Kina, hvor nogle religioner tolereres, mens andre undertrykkes. De fleste har set meldingerne om, hvordan man behandler muslimer ved at sætte dem i genopdragelseslejre.
Der findes ingen officielle humanistorganisationer i Kina, så jeg interviewede ingen ikke-troende, mens jeg var der. For reelt er de fleste kinesere ikke ateister; de tror og er især overtroiske.
Som udgangspunkt er det ikke et problem at være ateist i Kina, men hvis du er menneskerettighedsforkæmper, er du ikke velkommen.
Podcast
Siden slutningen af august har Kirstine Kærn rejst gennem Rusland, Mongoliet, Kina, Japan, Taiwan, Filippinerne, Indonesien, Malasyia, Singapore, Nepal og Indien for at samle livshistorier til sin podcast »Babelfish.«
Interviews fra rejsen i Asien vil blive udgivet i tredje sæson af podcasten, der kan hentes i iTunes, Spotify, Stitcher og Buzzsprout. Her kan du også høre hendes interviews fra besøg i en række afrikanske lande.
Du kan også følge Babelfish på Facebook
Følg Kirstines rejser
Du kan følge Kirstines rejser på Facebook
Bliv sponsor
Kirstine søger sponsorer eller donationer for at fortsætte arbejdet.
Små donationer er også muligt – fx 5 kroner per podcastepisode: www.patreon.com/babelfish
