Humanistisk Samfund vokser og har nu passeret 2.000 medlemmer. – Netop et højt antal medlemmer gør os politisk interessant. Derfor skal vi være endnu flere, skriver talsperson og tidligere forperson Ole Wolf, der her ser tilbage.
Af Ole Wolf, talsperson
Humanistisk Samfund har passeret 2.000 medlemmer. For mig er det et stort og flot tal.
I forhold til vores politiske arbejde er det en kæmpe milepæl, hver gang vi får 1.000 medlemmer mere. Da vi kun var 900 var vi en lille, om end interessant, organisation.
Nu, hvor vi har passeret 2.000, er vi større end mange andre af de organisationer, der kontakter politikerne for at få dem til at virke for deres sag. Det er meget vigtigt!
Ambitionen må være, at vi bliver så store, at nogle politikere vurderer, at det giver positiv omtale at blive associeret med vores arbejde. Det tror jeg, vil være tæt på at blive nået, hvis vi passerer 3.000 medlemmer. Så det må være vores næste mål.
Besværlig start
Da jeg startede som organisatorisk aktiv i foreningen for små ti år siden, og foreningen var et par år gammel, var medlemstallet på 275. Det var der mange årsager til. En af dem var, at medlemsregistreringssystemet ikke fungerede. Det var svært at melde sig ind via hjemmesiden og helt umuligt at forny sit medlemskab efterfølgende.
Det tog en sommerferie at få sat et nyt system op, til gengæld bruger vi det stadig!
Senere lykkedes det at overbevise modvillige personer i hovedbestyrelsen (bl.a. mig selv) om, at det var en god ide at betale for muligheden for automatisk fornyelse via betalingsservice eller kort. Det er også en del af baggrunden for det nuværende medlemstal. Et højt medlemstal er også et spørgsmål om teknik. En forening som Humanistisk Samfund kan ikke fungere uden, at nogen investerer de nødvendige kræfter i organisatorisk rugbrødsarbejde.
Høje drømme
Ved foreningens start var drømmene dog nok højere. Langt over en halv million danskere er ikke medlem af Folkekirken eller andre trossamfund. Op mod 80 procent af befolkningen mener ikke, at guder griber ind i vores hverdag. Så fire millioner medlemmer burde jo være lige inden for rækkevidde?
I foreningens historie har vi da også flere gange mødt reklamefolk, der mente, at de mod et større honorar ville kunne skaffe os 100.000 medlemmer på kort tid.
Helt så nemt er det imidlertid ikke. Det ligger i den evangelisk-lutherske kristendom, at troen er inderliggjort. Det er lidt pinligt at tale højt om sin tro – eller vise den offentligt ved at gå med tørklæde.
Derfor tog nogle af os nok fejl, da vi troede, at stort set alle danskere ikke rigtig er kristne. Mange er kristne (selv om det er på en måde, som Luther aldrig ville have kaldt ‘kristen’), de kan bare ikke lide at tale om det.
Endnu flere er måske ikke kristne, men de kan stadig ikke lide at tale om tro. Derfor bliver en del personer forlegne, når vi gerne vil fortælle om, hvordan vore ceremonier indeholder et livssyn, der er vigtigt, fordi det sætter mennesket og dets fællesskaber i centrum. Og det er ikke noget nemt udgangspunkt for at få dem til at melde sig ind i foreningen.
Havde man drømt om 100.000 medlemmer, er 2.000 medlemmer ikke noget stort tal. Vi kan godt sammenligne med vores norske søsterorganisation Human-Etisk Forbund, som har 95.000 medlemmer. Men de blev stiftet i 1956, og det var først i 1977, at de passerede 2.000 medlemmer. Vi nåede på 12 år, hvad de brugte 21 år på.
Lad mig i den forbindelse minde om en ting: Tænk over, om du ikke kender én i din omgangskreds, som du kan få til at melde sig ind? Det kan let gøres via vores hjemmeside…
Denne artikel er bragt i medlemsbladet Humanisten august 2020
