Tid: tirsdag den 26.10 kl. 16-18
Mødested: Frederiksborgvej 125, 2400 Kbh. NV. Det er ved hovedindgangen, hvor det nuværende krematorium ligger.

Kom på en guidet rundvisning på en af Københavns store kirkegårde, og få indblik i den danske begravelseskultur. Kirkegården er den yngste af København fem ”nye” kirkegårde og blev åbnet i 1903.

Stine Helweg, der er kirkegårdsvejleder i København Kommune, guider os gennem udvalgte dele af kirkegården og viser eksempler på de strømninger i samfundet, som kan aflæses i begravelseskulturen. Det er bl.a. de religiøse, de borgerlige og de humanistiske bevægelser hun fokuserer på, men også andre strømninger i samfundet. 

Bagefter fortæller ceremonileder Ole Morten Nygård om, hvad en humanistiske begravelse er, hvordan den foregår og hvor den udskiller sig fra andre begravelser i landet i dag.

Der bliver mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Tilmelding via mail til tilmelding@hs.dk. Skriv navnet på aktiviteten i mailens emnefelt.

Arrangeret af Humanistisk Samfund i samarbejde med Københavns Kommune.